5.Mosebog


 1
  1.  Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i
      Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og
      Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
  2.  elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til
      Kadesj Barnea.
  3.  I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned
      kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham
      angående dem,
  4.  efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i
      Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
  5.  Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte
      følgende Lovudlægning:

  6.  HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe
      nok opholdt eder ved Bjerget her;
  7.  bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres
      Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet
      og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den
      store Flod, Eufratfloden.
  8.  Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i
      Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob,
      at ville give dem og deres Afkom efter dem."

  9.  Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære
      eder.
 10.  HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange
      som Stjernerne på Himmelen;
 11.  måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så
      talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;
 12.  men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet
      med eder og eders Stridigheder?
 13.  Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne
      Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"
 14.  Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er
      godt!"
 15.  Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne
      Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde,
      hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over
      eders Stammer.
 16.  Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når
      der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt,
      når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med
      en, der bor som fremmed hos ham;
 17.  vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på
      den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men
      Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så
      skal jeg holde Forhør i dem!"
 18.  Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

 19.  Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,
      grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes
      Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom
      til Kadesj Barnea.
 20.  Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,
      som HERREN vor Gud vil give os.
 21.  Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op
      og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud,
      har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"
 22.  Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i
      forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning
      om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
 23.  Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver
      Stamme.
 24.  De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen
      og udspejdede den;
 25.  og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,
      og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud
      vil give os!"

 26.  Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders
      Guds Befaling.
 27.  I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN
      os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå
      til Grunde!
 28.  Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da
      de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der
      er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog
      Efterkommere af Anakiterne der!"
 29.  Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for
      dem!
 30.  HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for
      eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten
 31.  og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand
      bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede
      hertil!"
 32.  Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,
 33.  skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser
      til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde
      gå, og om dagen i Skyen.

 34.  Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
 35.  "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det
      herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
 36.  undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og
      ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi
      han har vist HERREN fuld Lydighed!"
 37.  Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:
      "Heller ikke du skal komme derind!
 38.  Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind;
      sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
 39.  Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders
      Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal
      komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i
      Besiddelse.
 40.  I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i
      Retning af det røde Hav!"

 41.  Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi
      vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og
      alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op
      i Bjergene.
 42.  Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad
      eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det,
      bliver I slået af eders Fjender!"
 43.  Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige
      mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
 44.  Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de
      forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
 45.  Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde
      ikke høre eder og låne eder Øre.
 46.  Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.



 2
  1.  Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde
      Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede
      vi rundt om Seirs Bjerge.
  2.  Da sagde HERREN til mig:
  3.  "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu
      mod Nord!
  4.  Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres,
      Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver
      bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare
  5.  for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder
      så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet
      Seirs Bjerge i Arv og Eje.
  6.  Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at
      drikke skal I købe af dem for Penge;
  7.  thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget
      dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne
      store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med
      dig, du har ikke manglet noget."
  8.  Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore
      Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi
      af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.

  9.  Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade
      dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres
      Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
 10.  Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,
      kæmpestore som Anakiterne;
 11.  også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men
      Moabiterne kalder dem Emiter.
 12.  I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev
      bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i
      deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som
      HERREN gav dem.
 13.  Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.
 14.  Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj
      Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af
      våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde
      svoret dem;
 15.  også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af
      Lejren til sidste Mand.

 16.  Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,
 17.  talede HERREN til mig og sagde:
 18.  Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
 19.  og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem
      eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig
      noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots
      Børn i Eje.
 20.  Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af
      Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
 21.  Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne.
      Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og
      bosatte sig der i deres Sted,
 22.  ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem
      han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der
      i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
 23.  Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,
      dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og
      bosatte sig der i deres Sted.
 24.  Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons
      Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til
      at drive ham bort og føre Krig med ham!
 25.  Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos
      alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de
      ryste og bæve for dig!

 26.  Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af
      Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
 27.  "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen
      uden at bøje af til højre eller venstre.
 28.  Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at
      drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte
      drage igennem til Fods,
 29.  således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der
      bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det
      Land, HERREN vor Gud vil give os!"
 30.  Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;
      thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte
      hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.
 31.  Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at
      give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham
      bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
 32.  Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved
      Jaza;
 33.  og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans
      Sønner og alle hans Krigere.
 34.  Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på
      Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
 35.  kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i
      de erobrede Byer.
 36.  Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og
      til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN
      vor Gud gav dem alle i vor Magt.
 37.  Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der
      ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som
      HERREN vor Gud havde påbudt.



 3
  1.  Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede
      med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.
  2.  Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham
      i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre
      ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."
  3.  Så gav HERREN vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere
      i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap.
  4.  Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke
      fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs
      Kongerige i Basan,
  5.  lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer,
      foruden de mange åbne Byer;
  6.  og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i
      Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn;
  7.  men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som
      Bytte.
  8.  Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger
      hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget
  9.  Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir
 10.  alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til
      Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.
 11.  Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af
      Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i
      Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.

 12.  Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra
      Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads
      Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;
 13.  men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til
      Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette
      Basan, man kalder Refaiterland.)
 14.  Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil
      Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs
      Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.
 15.  Og Makir gav jeg Gilead;
 16.  og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til
      Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden,
      Ammoniternes Grænse,
 17.  og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til
      Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

 18.  Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har givet
      eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I
      er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne
 19.  kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg)
      skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder
 20.  indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de
      også får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil
      give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage
      til den Ejendom, jeg har givet eder!"

 21.  Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjne
      set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger;
      således vil HERREN også gøre ved alle de Riger, du drager over
      til.
 22.  Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpe
      for eder!"

 23.  Og dengang bad jeg således til HERREN:
 24.  "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og
      din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden,
      der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du?
 25.  Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsides
      Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!"
 26.  Men HERREN var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke,
      men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til mig
      om den Sag;
 27.  men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod
      Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage
      over Jordan dernede;
 28.  men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi
      det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og
      ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."
 29.  Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.



 4
  1.  Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære
      eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage
      det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fædres Gud, vil give
      eder.
  2.  I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg
      byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg
      pålægger eder.
  3.  I har med egne Øjne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al
      Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN
      din Gud af din Midte.
  4.  Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den
      Dag i Dag.
  5.  Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som HERREN
      min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det
      Land, I skal ind og tage i Besiddelse;
  6.  hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders
      Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse
      Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt
      Folk, dette store Folk!"
  7.  Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til
      det, således som HERREN vor Gud gør det, når vi kalder på ham;
  8.  og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige
      Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i
      Dag?

  9.  Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at
      du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke
      viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle
      dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.
 10.  Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds Åsyn ved Horeb,
      da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan
      kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de
      lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!"
 11.  Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget
      brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og
      Mulm;
 12.  og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene,
      men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I.
 13.  Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de
      ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler.
 14.  Og mig bød HERREN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud,
      som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i
      Besiddelse.

 15.  Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til
      eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for
 16.  at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en
      Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et
      Afbillede af en Mand eller en Kvinde
 17.  eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver
      under Himmelen,
 18.  eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;
 19.  og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og
      Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig
      forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har
      tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;
 20.  men eder tog HERREN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for
      at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.
 21.  Men HERREN blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke
      skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din
      Gud vil give dig i Eje,
 22.  thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan,
      men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.
 23.  Så vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han
      sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i
      Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig
 24.  Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

 25.  Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I
      da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en
      eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HERREN din Guds
      Øjne, så at I fortørner ham,
 26.  så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på,
      at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan
      og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men
      visselig gå til Grunde;
 27.  og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af
      eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder
      hen iblandt.
 28.  Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders
      Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller
      lugte!
 29.  Der skal I så søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, når du
      søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.
 30.  I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer
      over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans
      Røst.
 31.  Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke
      og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine
      Fædre, som han tilsvor dem.

 32.  Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige
      fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den
      ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så
      stort som dette, eller om dets Lige er hørt.
 33.  Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørte
      det, og levet?
 34.  Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud
      af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med
      stærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du med
      egne Øjne så HERREN eders Gud gøre med eder i Ægypten?
 35.  Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingen
      anden er Gud.
 36.  Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og
      på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud
      fra Ilden.
 37.  Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter
      dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde
 38.  for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end
      du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i
      Eje, som det nu er sket,
 39.  derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at HERREN og
      ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.
 40.  Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i
      Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at
      du alle Dage kan leve længe i det Land, HERREN din Gud giver
      dig!

 41.  På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre
      Side,
 42.  som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et
      andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham,
      for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,
 43.  nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot i
      Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

 44.  Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.
 45.  Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde
      Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten,
 46.  hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde
      tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses
      og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten.
 47.  De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to
      Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side,
 48.  fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er
      Hermon,
 49.  tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre
      Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.



 5
  1.  Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel,
      de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og
      hold dem omhyggeligt.
  2.  HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
  3.  Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med
      os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
  4.  Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra
      Ilden.
  5.  Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og
      kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde
      ikke stige op på Bjerget.

  6.  Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten,
      af Trællehuset.
  7.  Du må ikke have andre Guder end mig.
  8.  Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede
      af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i
      Vandet under Jorden;
  9.  du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en
      nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres
      Brøde på Børn af dem, som hader mig,
 10.  men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og
      holder mine Bud!
 11.  Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke
      den ustraffet, der misbruger hans Navn!
 12.  Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som
      HERREN din Gud har pålagt dig!
 13.  I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
 14.  men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må
      du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter,
      din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget
      af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl
      og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
 15.  Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud
      førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er
      derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
 16.  Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt
      dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det
      Land, HERREN din Gud vil give dig.
 17.  Du må ikke slå ihjel!
 18.  Du må ikke bedrive Hor!
 19.  Du må ikke stjæle!
 20.  Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
 21.  Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes
      Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel
      eller noget, der hører din Næste til!

 22.  Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud
      fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget
      til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
 23.  Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget
      stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og
      eders Ældste, hen til mig
 24.  og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og
      Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi
      oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
 25.  Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os;
      hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi
      dø!
 26.  Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds
      Røst ud fra Ilden og levet?
 27.  Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du
      så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal
      høre det og gøre derefter."
 28.  Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til
      mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad
      de har sagt til dig, er ret;
 29.  gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og
      holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel
      evindelig.
 30.  Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
 31.  men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle
      Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som
      de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
 32.  Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt
      eder, uden at vige til højre eller venstre;
 33.  følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå,
      at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I
      skal tage i Besiddelse!



 6
  1.  Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gud
      har påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over
      og tage i Besiddelse,
  2.  for at du alle dine Levedage må frygte HERREN din Gud og holde
      alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din
      Søn og din Sønnesøn, og få et langt Liv.
  3.  Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan
      gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som
      HERREN, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der
      flyder med Mælk og Honning.

  4.  Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.
  5.  Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din
      Sjæl og af hele din Styrke.
  6.  Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til
      Hjerte;
  7.  og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du
      sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger
      dig, og når du står op;
  8.  du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som et
      Erindringsmærke på din Pande,
  9.  og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine
      Porte.

 10.  Og når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine
      Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke
      Byer, som du ikke har bygget,
 11.  Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet,
      udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og
      Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt,
 12.  vogt dig da for at glemme HERREN, som førte dig ud af Ægypten,
      af Trællehuset;
 13.  HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans
      Navn skal du svælge!
 14.  I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende
      Folks Guder,
 15.  thi HERREN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil
      HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af
      Jorden.

 16.  I må ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.
 17.  I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og
      Anordninger, som han har pålagt dig;
 18.  og du skal gøre, hvad der er ret og godt i HERRENs Øjne, for at
      det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i
      Eje. som HERREN tilsvor dine Fædre,
 19.  idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN har
      sagt!

 20.  Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med
      de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav
      eder?"
 21.  så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i
      Ægypten; men HERREN førte os ud af Ægypten med stærk Hånd.
 22.  Og HERREN udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten,
      på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne;
 23.  men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det
      Land, han havde tilsvoret vore Fædre.
 24.  Dengang pålagde HERREN os at handle efter alle disse
      Anordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid må
      gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil
      er sket.
 25.  Og vi skal stå som retfærdige for HERREN vor Guds Ansigt, når vi
      handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt
      os!"



 7
  1.  Når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage
      i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne,
      Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne
      og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du,
  2.  og når HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder
      dem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt med
      dem eller vise dem Skånsel.
  3.  Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres
      Sønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn;
  4.  thi så vil de få din Søn til at falde fra HERREN, så han dyrker
      andre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og han
      vil udrydde dig i Hast.
  5.  Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde,
      deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal I
      omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde.
  6.  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig har
      HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på
      Jorden.
  7.  Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at HERREN
      har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det
      mindste af alle Folk;
  8.  men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed,
      han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at HERREN med stærk
      Hånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af
      Ægypterkongen Faraos Hånd;
  9.  så skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den
      trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og
      sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,
 10.  men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder
      ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer
      Gengældelse over ham.
 11.  Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger
      og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

 12.  Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem,
      så skal HERREN din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og
      den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre.
 13.  Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han
      skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord,
      dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine
      Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig!
 14.  Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller
      Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg;
 15.  og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens
      onde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil
      lægge dem på alle dem, der hader dig.

 16.  Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fortære
      uden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive
      en Snare for dig.
 17.  Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg,
      hvor kan jeg drive dem bort?"
 18.  så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde
      ved Farao og hele Ægypten,
 19.  de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærke
      Hånd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud førte dig ud;
      således vil HERREN din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du
      frygter for.
 20.  Ja, også Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de,
      der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.
 21.  Vær ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en
      stor og frygtelig Gud.
 22.  HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort
      foran dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi så
      bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.
 23.  Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå dem
      med stor Rædsel, indtil de er udryddet.
 24.  Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udrydde
      deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for
      dig, til du har udryddet dem.
 25.  Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste
      til at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skal
      lokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud en
      Vederstyggelighed,
 26.  og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at
      du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære
      Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!



 8
  1.  Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle
      efter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og komme
      ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders
      Fædre.
  2.  Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse
      fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte
      dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du
      vilde holde hans Bud eller ej.
  3.  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise,
      en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at
      lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved
      alt, hvad der udgår af HERRENs Mund, lever Mennesket.
  4.  Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødder
      hovnede ikke i disse fyrretyve År:
  5.  Så vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en
      Mand optugter sin Søn.
  6.  Og hold HERREN din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje og
      frygter ham.
  7.  Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land
      med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og
      Dal,
  8.  et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og
      Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,
  9.  et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet
      skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du
      kan hugge Kobber.

 10.  Men når du så spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for
      det herlige Land, han gav dig.
 11.  Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, så du ikke holder hans
      Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig.
 12.  Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,
 13.  og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og
      alt, hvad du ejer, øges,
 14.  lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer HERREN din
      Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,
 15.  ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens
      Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod
      Vand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe,
 16.  ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke
      kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende
      Dage at kunne gøre vel imod dig!
 17.  Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen
      Hånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom."
 18.  Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft
      til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor
      dine Fædre, således som det nu er sket.
 19.  Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder
      og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I
      skal gå til Grunde.
 20.  Som de Folk, HERREN lader gå til Grunde for eder, skal I gå til
      Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!



 9
  1.  Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig
      til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv,
      over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;
  2.  over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere,
      som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan
      holde Stand mod Anakiterne!"
  3.  Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig
      som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku
      dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast,
      således som HERREN har sagt dig.
  4.  Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For
      min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette
      Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds
      Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!
  5.  Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld,
      du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på
      Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran
      dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine
      Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.
  6.  Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN
      din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk
      med hårde Halse!

  7.  Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i
      Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til
      Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.
  8.  Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så
      han vilde ødelægge eder.
  9.  Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den
      Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig
      på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise
      eller drikke,
 10.  og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;
      og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på
      Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
 11.  Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN
      mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
 12.  Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi
      det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er
      de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et
      støbt Billede!"
 13.  Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er
      et Folk med hårde Halse;
 14.  lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn
      under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og
      større end det!"
 15.  Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to
      Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;
 16.  og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde
      lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,
      HERREN havde foreskrevet eder.
 17.  Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og
      knuste dem for eders Øjne.
 18.  Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og
      fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller
      drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I
      gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.
 19.  Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den
      Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte
      mig også den Gang!
 20.  Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham;
      men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.
 21.  Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg
      knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i
      Bækken, som løber ned ad Bjerget.

 22.  Også i Tabera, Massa og Hibrot Hattåva fortørnede I HERREN.
 23.  Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage
      op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,
      trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham
      og adlød ham ikke.
 24.  I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.

 25.  Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og
      fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde
      tilintetgøre eder,
 26.  og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit
      Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte
      ud af Ægypten med stærk Hånd!
 27.  Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på
      dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,
 28.  for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi
      HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet
      dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at
      lade dem omkomme i Ørkenen!
 29.  De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store
      Kraft og din udstrakte Arm!"



 10
  1.  Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler
      ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også
      en Ark af Træ!
  2.  Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige
      Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"
  3.  Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler
      ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i
      Hånden.
  4.  Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang,
      de ti Ord, som HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra
      Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
  5.  Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne
      i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN
      havde pålagt mig.

  6.  Og Israelitterne drog fra Beerotbene Jåkan til Mosera. Der døde
      Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i
      hans Sted.
  7.  Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn
      med Vandløb.

  8.  På den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENs
      Pagts Ark og til at stå for HERRENs Åsyn og tjene ham og
      velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
  9.  Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre;
      HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.

 10.  Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang,
      fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig også
      denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.
 11.  Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for
      Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg
      tilsvor deres Fædre at ville give dem!"

 12.  Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at
      du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje,
      og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit
      Hjerte og hele din Sjæl,
 13.  så du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger
      dig, for at det må gå dig vel.
 14.  Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på
      den, tilhører HERREN din Gud;
 15.  men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem,
      og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu
      er kendeligt.
 16.  Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker
      stive!
 17.  Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den
      store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse
      eller lader sig købe,
 18.  som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og
      giver ham Brød og klæder.
 19.  Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i
      Ægypten.
 20.  HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal
      du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!
 21.  Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse
      store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har
      set!
 22.  Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu
      har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!



 11
  1.  Så elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans
      Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:
  2.  jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set
      det; betænk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans
      Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm,
  3.  hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao,
      Ægypterkongen, og hele hans Land,
  4.  og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne,
      som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle
      hen over og tilintetgjorde for stedse,
  5.  og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet
      her,
  6.  og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs
      Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige
      med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem,
      midt iblandt hele Israel!
  7.  Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, HERREN har øvet!

  8.  Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan
      vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal
      over og tage i Besiddelse,
  9.  og for at I kan få et langt Liv på den Jord, HERREN tilsvor
      eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der
      flyder med Mælk og Honning.
 10.  Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som
      Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte
      du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;
 11.  nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med
      Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra
      Himmelen,
 12.  et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds
      Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets
      Slutning.

 13.  Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I
      elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og
      hele eders Sjæl,
 14.  så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både
      Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og
      din Olie;
 15.  og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise
      dig mæt.
 16.  Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og
      dyrker andre Guder og tilbeder dem;
 17.  thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke
      Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde,
      og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give
      eder.

 18.  I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem
      som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på
      eders Pande,
 19.  og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du
      sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger
      dig, og når du står op.
 20.  Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine
      Porte,
 21.  for at I og eders Børn må leve i det Land, HERREN tilsvor eders
      Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden.
 22.  Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger
      eder at holde, så I elsker HERREN eders Gud og vandrer på alle
      hans Veje og hænger fast ved ham,
 23.  så skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal
      underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.
 24.  Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen
      til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i
      Vest skal eders Landemærker strække sig.
 25.  Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder
      skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder,
      således som han lovede eder.

 26.  Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,
 27.  Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag
      pålægger eder,
 28.  og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men
      viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde
      eder til andre Guder, I ikke før kendte til.
 29.  Og når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og
      tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims
      Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg.
 30.  De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de
      Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal
      ved Sandsigerens Træ.
 31.  Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind
      og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give
      eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,
 32.  skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud,
      jeg i Dag forelægger eder!



 12
  1.  Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle
      efter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så
      længe I lever på Jorden.
  2.  I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I
      driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og
      under alle grønne Træer!
  3.  I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I
      skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder
      og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.
  4.  I må ikke bære eder således ad over for HERREN eders Gud;
  5.  men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle eders
      Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I
      søge, og der skal du gå hen;
  6.  derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender
      og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de
      førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;
  7.  der skal I holde Måltid for HERREN eders Guds Åsyn og sammen med
      eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad
      HERREN din Gud velsigner dig med.
  8.  I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver
      gør, hvad han finder for godt;
  9.  thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod,
      HERREN din Gud vil give dig.
 10.  Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land,
      HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder
      Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,
 11.  da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit
      Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger
      eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og
      Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover
      HERREN;
 12.  og der skal I være glade for HERREN eders Guds Åsyn sammen med
      eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten
      inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I
      andre.
 13.  Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst
      Sted, dit Øje falder på.
 14.  Men på det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skal
      du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg
      pålægger dig.
 15.  Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt
      om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og
      rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
 16.  Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som
      Vand.

 17.  Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din
      Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg
      eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af
      dine Offerydelser;
 18.  men for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, HERREN din Gud
      udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter,
      din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal
      være glad for HERREN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver
      dig.
 19.  Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit
      Land!
 20.  Når HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet
      dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at
      spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.
 21.  Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit
      Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og
      Småkvæg, som HERREN giver dig, således som jeg har pålagt dig,
      og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.
 22.  Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både
      urene og rene må spise det.
 23.  Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi
      Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.
 24.  Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som
      Vand.
 25.  Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn
      efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HERRENs Øjne.
 26.  Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det
      Sted, HERREN udvælger;
 27.  og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på
      HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses
      på HERREN din Guds Alter, men Kødet må du spise.
 28.  Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig,
      for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid,
      idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.

 29.  Når HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive
      bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
 30.  så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor,
      efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for
      angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse
      Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig
      ad."
 31.  Således må du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt,
      hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader,
      har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres
      Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!
 32.  Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må
      hverken lægge noget til eller trække noget fra.



 13
  1.  Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og
      forkynd dig et Tegn eller et Under,
  2.  og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han
      samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I
      ikke før kendte til, og dyrke dem,
  3.  så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har
      Drømmen; thi HERREN eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om
      I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders
      Sjæl.
  4.  HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans
      Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og
      ved ham skal I bolde fast.
  5.  Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi
      fra HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste
      dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig
      bort fra den Vej, HERREN din Gud bød dig at vandre på; og du
      skal udrydde det onde af din Midte.

  6.  Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din
      Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit
      eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre
      Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til,
  7.  af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær
      eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,
  8.  så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have
      Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham,
  9.  men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der
      løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres
      Hånd.
 10.  Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til
      Frafald fra HERREN din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af
      Trællehuset.
 11.  Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke
      mere øver en sådan Udåd i din Midte!

 12.  Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som HERREN din
      Gud giver dig at bo i,
 13.  er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres
      Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før
      kendte til,
 14.  så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske
      Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så,
      at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte,
 15.  da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du
      lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der
      skal du hugge ned med Sværdet.
 16.  Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på
      Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der,
      som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt
      ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.
 17.  Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at
      HERREN må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed
      og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor
      dine Fædre,
 18.  fordi du adlyder HERREN din Guds Røst, så du vogter på alle hans
      Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i
      HERREN din Guds Øjne!



 14
  1.  HERREN eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på
      eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld.
  2.  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har
      HERREN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk på
      Jorden.

  3.  Du må ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.
  4.  De Dyr, I må spise, er følgende: Okser, Får og Geder,
  5.  Hjorte, Gazeller,Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper,
      Oryksantiloper og Vildgeder.
  6.  Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt
      spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg må I spise.
  7.  Men følgende må I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem,
      der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og
      Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de
      skal være eder urene;
  8.  ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv;
      det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved
      deres Ådsler må I ikke røre.

  9.  Af alt, hvad der lever i Vandet, må spise følgende: Alt, hvad
      der har Finner og Skæl, må I spise.
 10.  Men intet, der ikke har Finner og Skæl, må I spise; det skal
      være eder urent.

 11.  Alle rene Fugle må I spise.
 12.  Men følgende Fugle må I ikke spise: Ørnen, Lammegribben,
      Havørnen,
 13.  Glenten, de forskellige Arter af Falke,
 14.  alle de forskellige Arter af Ravne,
 15.  Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,
 16.  Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,
 17.  Pelikanen, Ådselgribben, Fiskepelikanen,
 18.  Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og
      Flagermusen.
 19.  Alt vinget Kryb skal være eder urent og må ikke spises.
 20.  Men alle rene Fugle må I spise.

 21.  I må ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den
      fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan
      sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget
      HERREN din Gud. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

 22.  Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser på Marken, År
      for År;
 23.  og for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, han udvælger til Bolig
      for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din
      Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg, for at du kan
      lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.
 24.  Men når Vejen er dig for lang, så du ikke kan bringe det derhen,
      eftersom det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste
      sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud
      velsigner dig,
 25.  så skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med
      og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,
 26.  og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer,
      Hornkvæg og Småkvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst
      til, og nyde det der for HERREN din Guds Åsyn og være glad
      sammen med din Husstand.
 27.  Og Leviten inden dine Porte må du ikke glemme; thi han har ikke
      Arvelod og Del som du.
 28.  Men hver Gang der er gået tre År, skal du tage al Tienden af din
      Afgrøde i det År og samle den inden dine Porte,
 29.  så at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den
      fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og
      spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HERREN din Gud må
      velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.



 15
  1.  Hvert syvende År skal du holde Friår.
  2.  Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på
      sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste
      og sin Broder, når et Friår er udråbt for HERREN.
  3.  Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder,
      skal du give Afkald på.
  4.  Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil
      rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i
      Arv og Eje,
  5.  hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Røst, så du omhyggeligt
      handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig.
  6.  Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du
      skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du
      skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.

  7.  Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine
      Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må
      du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige
      Broder;
  8.  men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han
      savner og trænger til.
  9.  Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der
      er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde
      Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil
      han råbe til HERREN over dig, og du vil pådrage dig Synd.
 10.  Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit
      Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil
      HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du
      tager dig for.
 11.  Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig
      Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige
      Broder i dit Land.

 12.  Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig
      til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende
      skal du give ham fri.
 13.  Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme
      Hænder;
 14.  men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo
      og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du
      give ham.
 15.  Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN
      din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.
 16.  Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg
      har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig",
 17.  så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i
      Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme
      Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde.
 18.  Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han
      har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en
      Daglejers Løn; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager
      dig for.

 19.  Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og
      Småkvæg, skal du hellige HERREN din Gud; du må hverken bruge det
      førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det
      førstefødte af dine Får.
 20.  For HERREN din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære
      det År efter År på det Sted, HERREN udvælger.
 21.  Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har
      en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til HERREN din Gud.
 22.  Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder,
      fortære dem som Gazeller eller Hjorte.
 23.  Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden
      som Vand.



 16
  1.  Tag Vare på Abib Måned og hold Påske for HERREN din Gud; thi i
      Abib Måned førte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten.
  2.  Og som Påskeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Småkvæg og
      Hornkvæg på det Sted, HERREN din Gud udvælger fil Bolig for sit
      Navn.
  3.  Du må ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise
      usyret Brød dertil, Trængselsbrød thi i største Hast drog du ud
      af Ægypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af
      Ægypten, så længe du lever.
  4.  Hele syv dage må der ikke findes Surdej nogetsteds inden for
      dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første
      Dag må intet ligge Natten over til næste Morgen.
  5.  Du har ingensteds Lov at slagte Påskeofferet inden dine Porte,
      som HERREN din Gud giver dig;
  6.  men på det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn,
      der skal du slagte Påskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, på
      det Tidspunkt du drog ud af Ægypten.
  7.  Og du skal koge det og spise det på det Sted, HERREN din Gud
      udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine
      Boliger.
  8.  I seks dage skal du spise usyrede Brød, og på den syvende skal
      der være festlig Samling for HERREN din Gud, du må intet Arbejde
      udføre.
  9.  Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til
      Hornet, skal du begynde at tælle.
 10.  Så skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med så mange
      frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud
      velsigner dig.
 11.  Og du skal være glad for HERREN din Guds Åsyn på det Sted,
      HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din
      Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte,
      den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig.
 12.  Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt
      holde disse Anordninger.

 13.  Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, når du har indsamlet
      Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse;
 14.  og du skal være glad på din Højtid sammen med din Søn og Datter,
      din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og
      Enken inden dine Porte.
 15.  Syv Dage skal du holde Højtid for HERREN din Gud, på det Sted
      HERREN udvælger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad
      du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være
      glad.

 16.  Tre Gange om Året skal alle af Mandkøn hos dig stedes for HERREN
      din Guds Åsyn, på det Sted han udvælger,på de usyrede Brøds
      Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man må ikke stedes for
      HERRENs Åsyn med tomme Hænder;
 17.  men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den
      Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.

 18.  Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine
      Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer,
      og de skal dømme Folket på retfærdig Vis.
 19.  Du må ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage
      imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd kolde og
      forplumrer de retfærdiges Sag.
 20.  Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde
      det Land, som HERREN din Gud vil give dig.

 21.  Du må ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ
      ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.
 22.  Heller ikke må du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader HERREN
      din Gud.



 17
  1.  Du må ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg,
      som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din
      Gud en Vederstyggelighed.

  2.  Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din
      Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad
      der er ondt i HERREN din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt,
  3.  idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen,
      Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder,
  4.  og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du
      omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det
      virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan
      Vederstyggelighed i Israel,
  5.  da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd,
      ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde,
      og stene dem til Døde.
  6.  På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må
      ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn.
  7.  Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham
      ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det
      onde af din Midte.

  8.  Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et
      Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller
      anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du
      stå op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,
  9.  og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til
      den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen,
      hvorledes der skal dømmes i Sagen.
 10.  Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende
      fra det Sted, HERREN udvælger, og omhyggeligt handle efter alt
      det, som de lærer dig.
 11.  Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de
      kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre
      fra, hvad de giver dig til Kende.
 12.  Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør
      Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal
      dø, og du skal udrydde det onde af Israel.
 13.  Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke
      mere handler formasteligt.

 14.  Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og
      får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den
      Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre
      Folk rundt om dig,
 15.  så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som HERREN din
      Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en
      konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke
      tage til konge over dig.
 16.  Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til
      Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt
      til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!"
 17.  Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke
      skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld
      i Overflod.
 18.  Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en
      Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne;
 19.  og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage,
      at han kan lære at frygte HERREN sin Gud, så han tager Vare på
      alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem,
 20.  for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller
      vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i
      lange Tider må have Kongemagten i Israel.



 18
  1.  Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del
      sammen med det øvrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af
      det, der tilfalder ham.
  2.  Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; HERREN er hans
      Arvelod, som han lovede ham.
  3.  Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket,
      hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han
      skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet.
  4.  Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld
      af dine Får skal du give ham.
  5.  Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så
      at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i HERRENs
      Navn.

  6.  Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har
      haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udvælger det står
      ham frit for at komme, hvis han vil
  7.  må han gøre Præstetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige så vel
      som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for HERRENs
      Åsyn der.
  8.  De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved
      Salg af sin Fædrenearv.

  9.  Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, må du
      ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.
 10.  Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå
      igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler,
      er Sandsiger eller øver Trolddom,
 11.  ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd
      og Sandsigerånder og henvender sig til de døde;
 12.  thi enhver, der gør sligt, er HERREN vederstyggelig, og for
      disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud
      driver dem bort foran dig.
 13.  Ustraffelig skal du være for HERREN din Gud.
 14.  Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager
      Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har HERREN din Gud
      ikke tilladt dig.
 15.  HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte,
      af dine Brødre; ham skal I høre på.
 16.  Således udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag
      I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre HERREN
      min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!"
 17.  Da sagde HERREN til mig: "De har talt rettelig!
 18.  Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre
      og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad
      jeg byder ham!
 19.  Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn,
      ham vil jeg kræve til Regnskab.
 20.  Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn,
      som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds
      Navn, den Profet skal dø!"
 21.  Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det
      Ord, HERREN ikke har talt?"
 22.  så vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det sker og
      indtræffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed
      har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!



 19
  1.  Når HERREN din Gud får udryddet de Folk, hvis Land HERREN din
      Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i
      deres Byer og Huse,
  2.  da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din
      Gud giver dig i Eje.
  3.  Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som
      HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver
      Manddraber kan ty derhen.
  4.  Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde
      Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste
      ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham,
  5.  når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer,
      og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer
      ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til
      en af disse Byer og redde Livet,
  6.  for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter
      Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå
      ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han
      ikke i Forvejen havde båret Nag til ham.
  7.  Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!
  8.  Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han
      tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at
      give dine Fædre,
  9.  fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag
      pålægger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer på hans
      Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre,
 10.  for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som
      HERREN din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.

 11.  Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur
      efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter
      til en af disse Byer,
 12.  skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og
      overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv.
 13.  Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det
      må gå dig vel.

 14.  Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har
      sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, HERREN din Gud
      vil give dig i Eje.

 15.  En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, når det angår
      Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på
      to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres.
 16.  Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for
      Lovbrud,
 17.  skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs Åsyn, for de
      Præster og Dommere, der er til den Tid,
 18.  og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser
      sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk
      Vidnesbyrd mod sin Broder,
 19.  så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med
      sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.
 20.  Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere
      øve en sådan Udåd i din Midte.
 21.  Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for
      Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!



 20
  1.  Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne
      og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive
      bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som førte dig
      op fra Ægypten
  2.  Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til
      Folket,
  3.  og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til
      Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt,
      frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem!
  4.  Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod
      eders Fjender og give eder Sejr."
  5.  Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen,
      som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have
      Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie
      det, om han falder i Slaget.
  6.  Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i
      Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en
      anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.
  7.  Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu
      ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til
      sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han
      falder i Slaget."
  8.  Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er
      der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende
      hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte,
      som han selv er det!"
  9.  Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal
      der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.

 10.  Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde
      den Fred.
 11.  Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig,
      skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle
      for dig
 12.  Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du
      belejre den,
 13.  og når HERREN din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle
      af Mandkøn ned med Sværdet.
 14.  Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt,
      hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig
      til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad HERREN din
      Gud giver dig.
 15.  Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt
      fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her;
 16.  men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, må
      du ikke lade en eneste Sjæl i Live.
 17.  På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne,
      Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har
      pålagt dig,
 18.  for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres
      Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I
      forsynder eder mod HERREN eders Gud.

 19.  Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang
      Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører
      til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem
      må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de
      også skulde rammes af Belejringen?
 20.  Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og
      fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig
      med dig, til den falder.



 21
  1.  Når man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en
      liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået
      ham ihjel,
  2.  da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de
      Byer, som ligger rundt om den dræbte.
  3.  Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den
      dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller
      båret Åg,
  4.  og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med
      stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen
      skal de sønderbryde Nakken på Kvien.
  5.  Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har HERREN
      din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs
      Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der
      vedrører Legemsskade, afgøres
  6.  og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte,
      skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt
      i Dalen,
  7.  og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore
      Øjne har ikke set det!
  8.  Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit
      Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der
      skaffes dem Soning for Blodskylden.
  9.  Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig
      vel, når du gør, hvad der er ret i HERRENs Øjne.

 10.  Når du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver
      dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem
 11.  og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får
      Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
 12.  da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår
      af, skære sine Negle,
 13.  aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og
      græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og
      ægte hende, så hun bliver din Hustru.
 14.  Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du
      må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod
      hende, eftersom du har krænket hende.

 15.  Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han
      tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og
      den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
 16.  så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke
      give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den
      førstefødte, den tilsidesattes Søn.
 17.  Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn,
      som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer;
      thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er
      Førstefødselsretten.

 18.  Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde
      sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder
      dem,
 19.  så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de
      Ældste i hans By og til Porten der
 20.  og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og
      genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og
      Drukkenbolt."
 21.  Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således
      skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre
      det og gribes af Frygt.

 22.  Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med
      Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
 23.  så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du
      skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse,
      og du må ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give
      dig i Eje.



 22
  1.  Når du ser din Broders Okse eller Får løbe løse om, må du ikke
      undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til
      din Broder.
  2.  Og hvis din Broder ikke bor i Nærheden af dig, eller du ikke
      ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal
      være hos dig, indtil din Broder spørger efter det; så skal du
      give ham det tilbage.
  3.  På samme Måde skal du forholde dig med hans Æsel, med hans
      Klæder og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, når du
      finder det. Du må ikke undlade at tage dig af det.
  4.  Når du ser din Broders Okse eller Æsel styrte på Vejen, må du
      ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hjælpe ham med at
      få dem op.

  5.  En kvinde må ikke bære Mandsdragt, og en Mand må ikke iføre sig
      Kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er HERREN din Gud en
      Vederstyggelighed.

  6.  Når du på din Vej træffer på en Fuglerede i et Træ eller på
      Jorden med Unger eller Æg, og Moderen ligger på Ungerne eller
      Æggene, må du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;
  7.  Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det
      må gå dig vel og du må få et langt Liv.

  8.  Når du bygger et nyt Hus, skal du sætte Rækværk om Taget, for at
      du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder
      ned derfra.

  9.  Dut må ikke så to Slags Sæd i din Vingård, ellers hjemfalder det
      hele til Helligdommen, både Sæden, du såede, og Udbyttet af
      Vingården.
 10.  Du må ikke pløje med en Okse og et Æsel sammen.
 11.  Du må ikke bære Tøj, som er vævet både af Uld og Hør.

 12.  Du skal sætte Kvaster i de fire Hjørner af din Kappe, som du
      hyller dig i.

 13.  Når en Mand efter at have ægtet en Kvinde og søgt Samkvem med
      hende får Uvilje imod hende
 14.  og siger hende skammelige Ting på og udspreder ondt Rygte om
      hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til Ægte, men da
      jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet på,
      at hun var Jomfru!"
 15.  så skal den unge Kvindes Forældre bringe Jomfrutegnet hen til
      Byens Ældste i Byporten;
 16.  og Pigens Fader skal sige til de Ældste: "Jeg gav denne Mand min
      Datter til Hustru, men han har fået Uvilje imod hende,
 17.  og nu siger han hende skammelige Ting på og siger: Jeg har ikke
      hos din Datter fundet Tegnet på, at hun var Jomfru! Men her er
      Jomfrutegnet!" Og dermed skal de brede Klædet ud for Byens
      Ældste.
 18.  Da skal Byens Ældste tage Manden og revse ham;
 19.  og de skal pålægge ham en Bøde på hundrede Sekel Sølv og give
      den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en
      Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har
      ikke Lov til at skille sig fra hende, så længe han lever.
 20.  Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn
      ikke findes,
 21.  skal man føre hende hen foran hendes Faders Husdør, og Mændene i
      hendes By skal stene hende til Døde, fordi hun har begået en
      Udåd i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus.  Således skal
      du udrydde det onde af din Midte.

 22.  Når en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge
      dø, både Manden, der lå hos kvinden, og Kvinden selv.  Således
      skal du udrydde det onde af Israel.

 23.  Når en Mand inde i Byen træffer en Jomfru, der er trolovet med
      en anden, og har Samleje med hende,
 24.  skal I føre dem begge ud til Byens Port og stene dem til Døde,
      Pigen fordi hun ikke skreg om Hjælp i Byen, og Manden, fordi han
      krænkede sin Næstes Brud. Således skal du udrydde det onde af
      din Midte.
 25.  Men hvis Manden træffer den trolovede Pige ude i det fri og
      tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde
      Samleje med hende, dø.
 26.  Pigen derimod skal du ikke gøre noget; hun har ikke begået nogen
      Synd, som fortjener Døden; thi dermed er det, som når en
      overfalder sin Næste og slår ham ihjel;
 27.  han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg,
      men ingen kom hende til Hjælp.
 28.  Når en Mand træffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og
      tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes på fersk Gerning,
 29.  skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader
      halvtredsindstyve Sekel Sølv og tage hende til Ægte, fordi han
      krænkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende,
      så længe han lever.

 30.  Ingen må ægte sin Faders Hustru eller løfte sin Faders Tæppe.



 23
  1.  Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til
      HERRENS Forsamling.
  2.  Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENs
      Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til
      HERRENs Forsamling.
  3.  Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling;
      end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til
      HERRENs Forsamling,
  4.  fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da
      I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn,
      fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;
  5.  men HERREN din Gud vilde ikke høre på Bileam, og HERREN din Gud
      forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud
      elskede dig.
  6.  Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!
  7.  Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre.
      Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed
      i deres Land.
  8.  Deres Efterkommere må have Adgang til HERRENs Forsamling i
      tredje Led.
  9.  Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt
      dig for alt, hvad der er utilbørligt.
 10.  Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse
      ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind
      i Lejren;
 11.  når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når
      Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren.
 12.  Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå
      for dig selv;
 13.  og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig
      derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine
      Udtømmelser.
 14.  Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig
      og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være
      hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker
      Væmmelse, og vende sig fra dig.

 15.  Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet
      fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.
 16.  Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger,
      inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre
      ham Men.

 17.  Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner
      må være Mandsskøge.
 18.  Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller
      Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din
      Gud en Vederstyggelighed.

 19.  Du må ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer
      eller andet, som man kan tage Rente af.
 20.  Af Udlændinge må du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis
      HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i
      det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

 21.  Når du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, må du ikke tøve med
      at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig,
      og du vil pådrage dig Skyld.
 22.  Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen
      Skyld.
 23.  Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du
      frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din
      Mund.

 24.  Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de
      Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme
      i din Kurv.
 25.  Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din
      Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.



 24
  1.  Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans
      Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos
      ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i
      Hænde og sender hende ud af sit Hjem,
  2.  så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig
      med en anden Mand;
  3.  får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et
      Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af
      sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til
      Ægte,
  4.  så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret
      til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren.
      Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe
      Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

  5.  Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage
      med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst
      Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og
      glæde sin Hustru, som han har ægtet.
  6.  Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste
      Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

  7.  Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt
      Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en
      sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

  8.  Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler
      efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt
      dem, skal I omhyggeligt handle.
  9.  Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I
      drog bort fra Ægypten.

 10.  Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for
      at tage Pant af ham.
 11.  Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal
      bringe Pantet ud til dig.
 12.  Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med
      hans Pant;
 13.  ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan
      lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og
      du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.

 14.  Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten
      han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte
      nogetsteds i dit Land.
 15.  Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned
      derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå.
      Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.

 16.  Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke
      lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen
      Synd.

 17.  Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du
      må ikke tage Enkens Klædning i Pant.
 18.  Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud
      udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

 19.  Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken,
      må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den
      fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan
      velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
 20.  Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge
      Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.
 21.  Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede,
      den faderløse og Enken skal det tilfalde.
 22.  Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at
      handle således.



 25
  1.  Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal
      man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den
      skyldige dømmes.
  2.  Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham
      lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag,
      der svarer til hans Forseelse.
  3.  Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at
      din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu
      flere Slag.

  4.  Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.

  5.  Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade
      sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand
      uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage
      hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende.
  6.  Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn,
      for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
  7.  Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun
      gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig
      ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå
      Svogerægteskab med mig!"
  8.  Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til,
      og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig
      til at ægte hende,
  9.  skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage
      hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde
      og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin
      Broders Slægt!"
 10.  Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.

 11.  Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer
      til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin
      Hånd ud og tager fat i den andens Blusel,
 12.  da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.

 13.  Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og
      mindre.
 14.  Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en
      mindre.
 15.  Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for
      at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give
      dig.
 16.  Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver
      sligt, enhver, der begår Svig.

 17.  Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog
      bort fra Ægypten,
 18.  hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud
      huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og
      nødig.
 19.  Når derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender
      rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,
      da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!



 26
  1.  Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv,
      og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri,
  2.  skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter,
      som du høster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og lægge
      dem i en Kurv og begive dig til det Sted, HERREN din Gud
      udvælger til Bolig for sit Navn.
  3.  Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du
      sige til ham: "Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er
      kommet ind i det Land, HERREN tilsvor vore Fædre at ville give
      os."
  4.  Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran
      HERREN din Guds Alter.
  5.  Derpå skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds Åsyn:
      "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til
      Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev
      han til et stort, mægtigt og talrigt Folk.
  6.  Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt
      Trællearbejde;
  7.  da råbte vi til HERREN, vore Fædres Gud, og HERREN hørte vor
      Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel;
  8.  og HERREN førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm,
      med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere;
  9.  og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land,
      der, flyder med Mælk og Honning.
 10.  Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du
      har givet mig, HERRE!" Derpå skal du stille Kurven hen for
      HERREN din Guds Åsyn og tilbede for HERREN din Guds Åsyn
 11.  og så være glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig,
      sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din
      Midte.

 12.  Når du det tredje År, Tiendeåret, er færdig med at aflevere hele
      Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den
      faderløse og Enken den, så de kan spise sig mætte inden dine
      Porte,
 13.  da skal du sige for HERREN din Guds Åsyn: "Jeg har leveret det
      hellige ud fra mit Hus, jeg har også givet Leviten, den
      fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du
      har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine Bud og intet
      glemt.
 14.  Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke
      været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død
      noget deraf, jeg har adlydt HERREN min Guds Røst, jeg har
      handlet nøje efter dit Bud.
 15.  Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign
      dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore
      Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"

 16.  I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Anordninger
      og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og
      hele din Sjæl!
 17.  Du har i dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil være din Gud,
      og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt,
      til Pris og Berømmelse og Ære.
 18.  Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans
      Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare på alle hans
      Bud,
 19.  og at du vil gå på hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og
      Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være HERREN din Gud et
      helligt Folk, som han har sagt.



 27
  1.  Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg
      i Dag pålægger eder!
  2.  Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, HERREN din Gud vil
      give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem
      over,
  3.  og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er
      kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud
      vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som
      HERREN, dine Fædres Gud, lovede dig.
  4.  Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om
      hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem
      over.
  5.  Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter af Sten,
      som du ikke har svunget Jern over;
  6.  af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, og på det
      skal du ofre Brændofre til HERREN din Gud,
  7.  og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for
      HERREN din Guds Åsyn.
  8.  Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og
      klart!"

  9.  Derpå talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde:
      "Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds
      Folk!
 10.  Så lyt da til HERREN din Guds Røst og hold hans Bud og
      Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig!"

 11.  Og Moses bød på denne Da: Folket:
 12.  "Når I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage
      Plads på Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon,
      Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin;
 13.  og den anden skal tage Plads på Ebals Bjerg for at forbande,
      nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."

 14.  Og Leviterne skal tage til Orde og med høj Røst sige til alle
      Israels Mænd:
 15.  "Forbandet være den, som laver et udskåret eller støbt Billede,
      HERREN en Vederstyggelighed, Værk af en Håndværkers Hænder, og
      stiller det op i Løndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 16.  "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og
      hele Folket skal svare: "Amen!"
 17.  "Forbandet enhver, som flytter sin Næstes Skel!" Og hele Folket
      skal svare: "Amen!"
 18.  "Forbandet enhver, som fører den blinde på Vildspor!" Og hele
      Folket skal svare: "Amen!"
 19.  "Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den
      faderløse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 20.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi
      han har løftet sin Faders Tæppe!" Og hele Folket skal svare:
      "Amen!"
 21.  "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvæg!" Og hele
      Folket skal svare: "Amen!"
 22.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Søster, sin Faders
      eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 23.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og
      hele Folket skal svare: "Amen!"
 24.  "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Næste!" Og hele Folket
      skal svare: "Amen!"
 25.  "Forbandet enhver, som lader sig købe til at myrde en uskyldig!"
      Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 26.  "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hævd og
      handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"



 28
  1.  Men dersom du adlyder HERREN din Guds Røst og handler efter alle
      hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil HERREN din Gud
      sætte dig højt over alle Folk på Jorden;
  2.  og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom
      du adlyder HERREN din Guds Røst:
  3.  Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på
      Marken!
  4.  Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget
      af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!
  5.  Velsignet din kurv og dit Dejtrug!
  6.  Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du
      være, når du går ud!
  7.  Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN slå dem på
      Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad
      syv skal de flygte for dig.
  8.  HERREN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i
      alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN
      din Gud giver dig.
  9.  HERREN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig,
      når du holder HERREN din Guds Bud og vandrer på hans Veje.
 10.  Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er nævnet over
      dig, og frygte dig.
 11.  HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv,
      Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN
      tilsvor dine Fædre at ville give dig.
 12.  HERREN skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at
      give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du
      tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal
      du ikke låne.
 13.  HERREN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal
      stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til HERREN
      din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler
      efter dem
 14.  uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i
      Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke
      dem.

 15.  Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt
      handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag
      pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og
      nå dig:

 16.  Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på
      Marken!
 17.  Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!
 18.  Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser
      og dit Småkvægs Yngel!
 19.  Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du
      være, når du går ud!
 20.  HERREN skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i
      alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver
      tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld,
      fordi du forlod mig.
 21.  HERREN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har
      udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
 22.  HERREN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og
      Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig,
      indtil du er gået til Grunde.
 23.  Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig
      som Jern.
 24.  Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Støv, som
      falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.
 25.  HERREN skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage
      ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive
      en Skræmsel for alle Riger på Jorden.
 26.  Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens
      vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.
 27.  HERREN skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og
      Skurv, der ikke kan læges.
 28.  HERREN skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.
 29.  Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig
      frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for
      dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse
      dig.
 30.  Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus,
      du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du
      planter, skal du ikke plukke Druer i;
 31.  din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise
      deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til
      dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe
      dig;
 32.  dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne
      Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen
      lang, uden at du formår noget.
 33.  Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk,
      du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;
 34.  du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på.
 35.  HERREN skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke
      kan læges, ja fra Fodsål til Isse.
 36.  Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HERREN føre til
      et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der
      skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.
 37.  Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN
      fører dig hen til.
 38.  Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt,
      thi Græshopperne skal fortære den;
 39.  Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til
      at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;
 40.  Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal
      du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.
 41.  Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi
      de skal gå i Fangenskab.
 42.  Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige
      sig.
 43.  Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere
      og højere, men du skal synke dybere og dybere.
 44.  De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal
      blive Hoved, og du skal blive Hale.

 45.  Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå
      dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HERREN din Guds
      Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig;
 46.  de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.
 47.  Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens
      Glæde, fordi du havde Overflod på alt,
 48.  skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende
      imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han
      skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde.
 49.  HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens
      yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut
      ikke forstår,
 50.  et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle
      eller viser Skånsel mod de unge;
 51.  det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt
      øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af
      dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har
      tilintetgjort dig;
 52.  det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke
      Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land;
      det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit
      Land, som HERREN din Gud giver dig.
 53.  Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre,
      som HERREN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din
      Fjende bringer over dig;
 54.  selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt
      til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til
      de sidste Sønner, han har tilbage,
 55.  så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han
      fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel
      og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.
 56.  Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig
      har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og
      Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes
      Favn, og til sin Søn og Datter,
 57.  så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de
      Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i
      Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig
      inden dine Porte!

 58.  Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som
      står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og
      forfærdelige Navn, HERREN din Gud,
 59.  så skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare
      og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,
 60.  og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over
      dig, og de skal hænge ved dig;
 61.  ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet
      om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er
      lagt øde.
 62.  Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun
      blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN
      din Guds Røst.
 63.  Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder
      og gøre eder mangfoldige, således skal HERREN da have sin Glæde
      af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort
      fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.
 64.  HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene
      Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede
      Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og
      Sten;
 65.  og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for
      din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte,
      udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl.
 66.  Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes
      ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.
 67.  Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen:
      "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så
      forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.
 68.  Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den
      Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der
      skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og
      Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!



 29
  1.  Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med
      Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet
      med dem ved Horeb.

  2.  Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set
      alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og
      alle hans Tjenere og hele hans Land,
  3.  de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og
      Undere.
  4.  Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstå
      med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.
  5.  I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev
      ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af
      Fødderne på dig;
  6.  Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at
      drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
  7.  Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong
      Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
  8.  og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og
      Manasses halve Stamme det til Arvelod.

  9.  Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I
      kan få Lykke til al eders Gerning.
 10.  I står i Dag alle for HERREN eders Guds Åsyn, eders
      Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i
      Israel,
 11.  eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din
      Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere,
 12.  for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN
      din Gud.i Dag slutter med dig,
 13.  for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din
      Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og
      Jakob.
 14.  Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette
      Edsforbund,
 15.  men både med dem, der i Dag står her hos os for HERREN vor Guds
      Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

 16.  Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem
      de forskellige Folkeslags Lande,
 17.  og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og
      Sten, af Sølv og Guld, som de har.
 18.  Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde,
      Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN
      vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke
      iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
 19.  så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte
      lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel,
      selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han
      ødelægge både frodigt og tørt.
 20.  HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed
      skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er
      optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og HERREN vil
      udslette hans Navn under Himmelen!
 21.  HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke
      over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser,
      som er skrevet i denne Lovbog.
 22.  Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder.
      og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har
      ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,
 23.  Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og
      ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang
      Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod
      dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,
 24.  og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har HERREN handlet
      således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne
      vældige Vredesglød?"
 25.  Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN,
      deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af
      Ægypten,
 26.  og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som
      de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
 27.  derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, så han lod al
      den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
 28.  og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og
      heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det
      nu er sket."

 29.  De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de åbenbare er for os
      og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne
      Lovs Ord!



 30
  1.  Men når alt dette kommer over dig, både Velsignelser og
      Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det på
      Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig
      hen iblandt,
  2.  og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl
      omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad
      jeg i. Dag byder dig,
  3.  så vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig
      og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig
      iblandt.
  4.  Om så dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN
      din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.
  5.  Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde
      i Eje, og du skal få det i Eje, og han vil gøre dig endnu
      lykkeligere og talrigere end dine Fædre.
  6.  Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte,
      så du elsker HERREN din Gud" af hele dit Hjerte og hele din
      Sjæl, for at du må leve.
  7.  Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine
      Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.
  8.  Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle
      efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig.
  9.  Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig
      for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi
      HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit
      Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,
 10.  fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og
      Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele
      dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.

 11.  Thi Budet, som jeg i Dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og
      er heller ikke langt borte.
 12.  Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: "Hvem skal stige op
      til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det,
      så vi kan handle derefter?"
 13.  Ikke heller er det hinsides Havet, så du måtte sige: "Hvem skal
      drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det,
      så vi kan handle derefter?"
 14.  Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, så du
      kan handle derefter.

 15.  Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!
 16.  Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig,
      så at du elsker HERREN din Gud og vandrer på hans Veje og holder
      hans Bud, Anordninger og Lovbud, så skal du leve og blive
      mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du
      skal ind og tage i Besiddelse.
 17.  Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men
      lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,
 18.  så kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gå til Grunde; I
      skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og
      tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan.
 19.  Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder på, at jeg
      har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og
      Forbandelsen. Så vælg da Livet, for at du og dit Afkom må leve,
 20.  idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved
      ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet på de Dage, du kommer
      til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre,
      Abraham, Isak og Jakob.



 31
  1.  Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,
  2.  sagde han til dem: "Jeg er nu 12O År gammel og kan ikke mere
      færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme
      over Jordan der!
  3.  Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han
      vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i
      Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som
      HERREN har sagt.
  4.  Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med
      Amoriterkongerne Sibon Og, og med deres Land, som han ødelagde;
  5.  og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i
      Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
  6.  Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem;
      thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe
      og ikke forlade dig!"

  7.  Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels
      Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk
      ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give
      dem det i Eje.
  8.  HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke
      slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

  9.  Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne,
      Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels
      Ældste.
 10.  Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på
      Løvhyttefesten,
 11.  når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på
      det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele
      Israel.
 12.  Kald da Folket sammen,Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som
      bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte
      HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs
      Ord;
 13.  og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre
      den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i
      det Land, som t skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået
      over Jordan!"

 14.  Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal
      dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for
      at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen
      og stillede sig i Åbenbaringsteltet.
 15.  Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten
      stillede sig ved Teltets Indgang.

 16.  Derpå sag,de HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile
      hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede
      Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig
      og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
 17.  Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil
      forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og
      mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det
      sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at
      disse Ulykker har ramt mig?
 18.  Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det
      ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.
 19.  Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i
      deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod
      Israelitterne.
 20.  Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et
      Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig
      mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke
      dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
 21.  Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang
      være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms
      Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har
      ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."
 22.  Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne
      den.

 23.  Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk;
      thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor
      dem. Jeg vil være med dig!"

 24.  Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til
      anden i en Bog,
 25.  bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:
 26.  "Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds
      Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;
 27.  thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i
      mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget
      mere da ikke, når jeg er død!
 28.  Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen
      hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde
      Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
 29.  Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort
      fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i
      de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,
      og krænker ham med eders Hænders Gerning."

 30.  Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel
      Israels Forsamling:



 32
  1.  Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

  2.  Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som
      Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.
  3.  Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

  4.  Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er
      Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
  5.  Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.
  6.  Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han
      ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

  7.  Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din
      Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
  8.  Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes
      Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
  9.  men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.
 10.  Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl;
      han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
 11.  Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger,
      løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.
 12.  HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
 13.  Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens
      Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets
      Flint,
 14.  Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre,
      af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod
      drak du, Vin.

 15.  Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev
      tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om
      sin Frelses Klippe.
 16.  De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de
      ham;
 17.  de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før
      kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders
      Fædre frygtede.
 18.  Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der
      fødte dig!

 19.  Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
 20.  og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det
      tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden
      Troskab;
 21.  de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres
      tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre
      dem ved et Folk af Dårer.
 22.  Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets
      Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes
      Grunde.
 23.  Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
 24.  De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så
      sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
 25.  Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både
      Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

 26.  Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt
      Mennesker ud,
 27.  men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres
      Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var
      stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
 28.  Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
 29.  Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!
 30.  Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på
      Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet
      dem til Pris!
 31.  Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst
      selv!
 32.  Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker;
      deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
 33.  som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
 34.  Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
 35.  til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle?
      Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem,
      kommer i Hast."
 36.  Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine
      Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver
      og en.
 37.  Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de
      forlod, sig,
 38.  som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin?  Lad
      dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
 39.  Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side.  Jeg
      døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan
      frelse fra min Hånd.
 40.  Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever
      evindelig,
 41.  jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen,
      jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine
      Avindsmænd.
 42.  Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i
      Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers
      Hoveder!"

 43.  I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod;
      han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land
      Soning!

 44.  Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og
      Josua, Nuns Søn.
 45.  Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele
      Israel,
 46.  sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag
      har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at
      de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;
 47.  thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem
      afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt
      Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at
      være gået over Jordan."

 48.  Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
 49.  "Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for
      Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give
      Israelitterne i Eje!
 50.  Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din
      Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes
      til sin Slægt,
 51.  fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved
      Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig
      iblandt Israelitterne.
 52.  Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke
      komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!



 33
  1.  Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede
      Israel før sin Død
  2.  Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for
      dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat
      Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
  3.  Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans
      Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
  4.  En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
  5.  og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen,
      og Israels Stammer forsamled sig.

  6.  Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

  7.  Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham
      komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en
      Hjælp mod hans Fjender!

  8.  Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim,
      ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
  9.  som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig
      om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit
      Ord og holdt fast ved din Pagt.
 10.  De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe
      Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
 11.  Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk.
      Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej
      rejser sig mer!

 12.  Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor
      bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans
      Skrænter.

 13.  Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det
      kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for
      neden,
 14.  med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste,
      Måneskifterne fremkalder,
 15.  med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de
      evige Høje,
 16.  med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der
      boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over
      Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
 17.  Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn;
      med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker
      sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

 18.  Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du,
      Issakar, over dine Telte!
 19.  Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre,
      thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

 20.  Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad!
      Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
 21.  han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og
      Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og
      hans Beslutninger sammen med Israel!

 22.  Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra
      Basan.

 23.  Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs
      Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

 24.  Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han
      være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
 25.  Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke
      være.

 26.  Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for
      at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
 27.  Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme.  Fjenden
      drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

 28.  Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i
      et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
 29.  Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved
      HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine
      Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.



 34
  1.  Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen
      af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over
      hele Landet: Gilead lige til Dan,
  2.  hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil
      Havet i Vest,
  3.  Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden,
      lige til Zoar.
  4.  Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham,
      Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det!  Nu har
      jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal
      ikke drage derover"

  5.  Og Moses, HERRENs Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN
      havde sagt.
  6.  Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor.
      Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
  7.  Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans
      Livskraft ikke svundet.
  8.  Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs
      Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
  9.  Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde
      lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde,
      som HERREN havde pålagt Moses.

 10.  Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem
      HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
 11.  når der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham
      udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans
      Land,
 12.  og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses
      udførte i hele Israels Påsyn.