Rut


 1
  1.  I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en
      Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som
      fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.
  2.  Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Sønner Malon
      og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til
      Moabiternes Land og opholdt sig der.
  3.  Så døde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to
      Sønner.
  4.  De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden
      Rut. Men da de havde boet der en halv Snes År,
  5.  døde også de to, Malon og Kiljon, så at Kvinden sad alene
      tilbage efter sine to Sønner og sin Mand.
  6.  Da brød hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra
      Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at
      HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brød.

  7.  Så drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted,
      hvor hun havde opholdt sig, men på Hjemvejen til Judas Land
  8.  sagde No'omi til sine to Sønnekoner: "Vend nu tilbage hver til
      sin Moders Hus! HERREN være barmhjertig imod eder, som I har
      været imod de døde og mig;
  9.  HERREN give eder, at I må finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og
      hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt
 10.  og sagde til hende: "Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk!"
 11.  Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Døtre! Hvorfor vil I drage
      med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders
      Mænd?
 12.  Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til
      at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu
      havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig
      fødte Sønner,
 13.  skulde I så derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor
      stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig
      såre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hånd ramt!"
 14.  De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin
      Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
 15.  Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk
      og sin Gud; vend du også tilbage og følg din Svigerinde!"
 16.  Men Rut svarede: "Nød mig ikke til at forlade dig og vende
      tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du
      tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit
      Folk, og din Gud skal være min Gud;
 17.  hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. HERREN ramme
      mig både med det ene og det andet: Kun Døden skal skille os ad!"
 18.  Da No'omi så, at det var hendes faste Vilje at drage med
      hende. holdt hun op at tale til hende derom,
 19.  og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da
      de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne
      sagde: "Er det No'omi?"
 20.  Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara",
      thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte!
 21.  Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN ført mig tilbage.
      Hvorfor kalder I mig No'omi, når HERREN har vidnet imod mig og
      den Almægtige tilskikket mig Ulykke?"

 22.  Således vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med
      sin Sønnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først
      på Byghøsten.



 2
  1.  No'omi havde en Slægtning på sin Mands Side, en formuende Mand
      af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz.
  2.  En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: "Jeg vil gå ud i
      Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Nåde."
      Hun svarede hende: "Ja, gør det, min Datter!"
  3.  Så gik hun hen og sankede Aks på Marken efter Høstfolkene; og
      det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks
      Slægt.
  4.  Boaz kom just gående fra Betlehem; han sagde da til Høstfolkene:
      "HERREN være med eder!" Og de svarede: "HERREN velsigne dig!"
  5.  Derpå sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene:
      "Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?"
  6.  Karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: "Det er en
      moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra
      Moab;
  7.  hun sagde: Lad mig få Lov at sanke og samle Aks blandt Negene
      efter Høstfolkene! Så kom hun og har holdt ud lige fra i Morges
      tidlig til nu uden at unde sig et Øjebliks Hvile."
  8.  Da sagde Boaz til Rut: "Hør, min Datter! Du skal ikke gå hen og
      sanke Aks på nogen anden Mark! Nej, gå ikke herfra, men hold dig
      til mine Piger her;
  9.  hold Øje med, hvor de høster på Marken, og gå bag efter. Jeg har
      pålagt Karlene, at de ikke må fortrædige dig; og bliver du
      tørstig, kan du gå hen til Karrene og drikke af det, Karlene
      øser op!"
 10.  Da faldt hun på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til
      ham: "Hvorledes har jeg fundet Nåde for dine Øjne, så du viser
      mig Velvilje, skønt jeg er fremmed?"
 11.  Boaz svarede hende: "Man har fortalt mig alt, hvad du har været
      for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din
      Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du
      ikke tidligere kendte;
 12.  HERREN gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig
      fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Ly!"
 13.  Hun sagde: "Så har jeg da fundet Nåde for dine Øjne, Herre,
      siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde,
      skønt jeg ikke er så meget som en af dine Trælkvinder!"

 14.  Ved Spisetid sagde Boaz til hende: "Kom herhen og spis med og
      dyp din Bid i Eddiken!" Så satte hun sig hos Høstfolkene, og han
      rakte hende så meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og
      endda levne.
 15.  Da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: "Lad
      hende også sanke mellem Negene og fornærm hende ikke;
 16.  I kan også trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade
      dem ligge, så hun kan sanke dem op, og I må ikke skænde på
      hende!"
 17.  Så sankede hun Aks på Marken lige til Aften; og da hun tærskede,
      hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.

 18.  Derpå tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder så,
      hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde
      levnet efter at have spist sig mæt.
 19.  Da sagde hendes Svigermoder til hende: "Hvor har du sanket Aks i
      Dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig
      Velvilje!" Så fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været
      hos, og sagde: "Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!"
 20.  Da sagde No'omi til sin Sønnekone: "HERREN, som ikke har
      unddraget de levende og døde sin Miskundhed, velsigne ham!" Og
      No'omi sagde fremdeles til hende: "Den Mand er en nær Slægtning
      af os; han er en af vore Løsere."
 21.  Moabiterinden Rut sagde: "Han sagde også til mig: Hold dig kun
      til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!"
 22.  Da sagde No'omi til sin Sønnekone: "Du gør ret, min Datter. i at
      følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men på en anden
      Mark!"
 23.  Så holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil
      Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos
      sin Svigermoder.



 3
  1.  Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: "Min Datter, skal
      jeg ikke søge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan få det godt?
  2.  Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slægtning;
      se, han kaster i Nat Byg på Tærskepladsen;
  3.  tvæt dig nu og salv dig, tag dine Klæder på og gå ned på
      Tærskepladsen; men lad ikke Manden mærke noget til dig, før han
      er færdig med at spise og drikke;
  4.  når han da lægger sig, mærk dig så Stedet, hvor han lægger sig,
      og gå hen og løft Kappen op ved hans Fødder og læg dig der, så
      skal han nok sige dig, hvad du skal gøre!"
  5.  Hun svarede: "Jeg vil gøre alt. hvad du siger!"

  6.  Så gik hun ned på Tærskepladsen og gjorde alt, hvad hendes
      Svigermoder havde pålagt hende.
  7.  Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og
      lagde sig ved Korndyngen; så gik hun sagte hen og løftede Kappen
      op ved hans Fødder og lagde sig der.
  8.  Ved Midnatstide blev Manden opskræmt og bøjede sig frem, og se,
      da lå der en Kvinde ved hans Fødder.
  9.  Da sagde han: "Hvem er du?" Og hun svarede: "Jeg er Rut, din
      Trælkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trælkvinde; thi
      du er Løser!"
 10.  Da sagde han: "HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du
      nu sidst har udvist, overgår den, du før udviste, at du nu ikke
      er gået efter de unge Mænd, hverken fattige eller rige!"
 11.  Så frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gøre
      imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig
      Kvinde.
 12.  Det er rigtigt. at jeg er din Løser, men der er en anden, som er
      nærmere end jeg.
 13.  Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil løse dig, godt, så
      lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg
      det, så sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver
      Morgen!"

 14.  Så blev hun liggende ved hans Fødder til Morgen; men hun stod
      op, før det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han
      tænkte: "Det må ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud på
      Tærskepladsen!"
 15.  Derpå sagde han: "Tag og hold det Klæde frem, du har over dig!"
      Og da hun holdt det frem, afmålte han seks Mål Byg og lagde det
      på hende. Så gik hun ind i Byen.
 16.  Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: "Hvorledes gik det,
      min datter?" Så fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort
      imod hende,
 17.  og sagde; "Disse seks Mål Byg gav han mig med de Ord: Du skal
      ikke komme tomhændet til din Svigermoder!"
 18.  Da sagde hun: "Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du får at
      vide, hvilket Udfald Sagen får; thi den Mand under sig ikke Ro,
      før han får Sagen afgjort endnu i Dag!"



 4
  1.  Boaz var imidlertid gået op til Byporten og havde sat sig der.
      Og se, den Løser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da
      tiltalte han ham og sagde: "Kom og sæt dig her!" Da den anden
      kom og satte sig,
  2.  fik han fat i ti af Byens Ældste og sagde: "Sæt eder her!" Og de
      satte sig der.
  3.  Da sagde han til Løseren: "Den Marklod, som tilhørte vor
      Slægtning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab,
      sælge.
  4.  Derfor tænkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: Køb
      den i Overværelse af dem, der sidder her, og mit Folks Ældste!
      Vil du løse den, så gør det; men vil du ikke, så sig til, at jeg
      kan vide det; thi der er ingen anden til at løse end du og
      derefter jeg selv!" Han svarede: "Jeg vil løse den!"
  5.  Da sagde Boaz: "Men samtidig med at du køber Marken af No'omi,
      køber du også Moabiterinden Rut, den afdødes Enke, for at rejse
      den afdødes Navn over hans Arvelod!"
  6.  Da svarede Løseren: "Så kan jeg ikke blive Løser, da jeg derved
      vilde skade min egen Arvelod. Løs du, hvad jeg skulde løse, thi
      jeg kan ikke!"
  7.  Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfæstelse af
      Løsning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden
      Part den; således blev en Sag vidnefast i Israel.
  8.  Idet nu Løseren sagde til Boaz: "Køb du den!" trak han derfor
      sin Sko af.
  9.  Da sagde Boaz til de Ældste og alle dem, der var til Stede: "I
      er i Dag Vidner på, at jeg køber alt, hvad der tilhørte
      Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Malon, af No'omi;
 10.  og tillige køber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til
      Hustru for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod, at den
      afdødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og fra hans
      Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!"
 11.  Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de Ældste: "Vi er
      Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus,
      blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv
      mægtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem!
 12.  Måtte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar fødte Juda, ved
      de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!"

 13.  Så ægtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind
      til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun fødte en
      Søn.
 14.  Da sagde Kvinderne til No'omi: "Lovet være HERREN, som ikke lod
      dig uden Løser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel.
 15.  Han blive din Trøster og Forsørger i din Alderdom; thi din
      Sønnekone, som viste dig Kærlighed, har født ham, hun, som er
      dig mere værd end syv Sønner!"
 16.  Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder.
 17.  Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: "No'omi har fået en
      Søn!" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader
      Isaj.

 18.  Dette er Perezs Slægtebog: Perez avlede Hezron,
 19.  Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab,
 20.  Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon,
 21.  Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed,
 22.  Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.