Nehemias


 1
  1.  Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Måned i det
      tyvende År, medens jeg var i Borgen i Susan,
  2.  kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fra
      Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der var
      undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
  3.  sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra
      Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, og
      Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.

  4.  Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede
      i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Åsyn,
  5.  idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige
      Gud, som tager Vare på Pagten og Miskundheden mod dem, der
      elsker dig og holder dine Bud!
  6.  Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje åbent, så du hører din
      Tjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Åsyn både Nat og Dag for
      dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som
      vi også jeg og min Faders Hus har begået imod dig.
  7.  Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud,
      Anordninger og Lovbud, du pålagde din Tjener Moses.
  8.  Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener Moses: Dersom I er
      troløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
  9.  men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler
      efter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens
      Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg
      udvalgte til Bolig for mit Navn.
 10.  De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din store
      Kraft og din stærke Hånd.
 11.  Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dine
      Tjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i
      Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nåde for denne Mands
      Åsyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.



 2
  1.  I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jeg
      skulde sørge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen
      den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans
      Ansigt.
  2.  Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er
      jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en
      Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,
  3.  og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg
      andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave
      er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?
  4.  Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til
      Himmelens Gud,"
  5.  og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener
      er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til
      Juda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig bygge
      den op igen!
  6.  Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side:
      "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage?
      Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg
      ham en Tid.
  7.  Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Breve
      med til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig drage
      videre, til jeg når Juda,
  8.  og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at
      han skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte og
      til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig,
      eftersom min Guds gode Hånd var over mig.

  9.  Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens
      Breve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere med
      på Rejsen.
 10.  Men da Horon'ten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte
      det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for
      at arbejde på Israeliternes Bedste.

 11.  Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,
 12.  brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have
      sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at
      gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg
      red på.
 13.  Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning af
      Dragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems
      Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;
 14.  derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var
      ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.
 15.  Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren,
      forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jeg
      vendte hjem.
 16.  Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg
      foretog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene,
      Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at
      gøre, havde jeg endnu sagt noget.
 17.  Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes
      Jerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad os
      opbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!
 18.  Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde været
      over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad
      os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode
      Værk.

 19.  Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og Araberen
      Gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvad
      er det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?
 20.  Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for
      os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har
      ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"



 3
  1.  Ypperstepræsten Eljasjib og hans Brødre Præsterne tog fat på at
      bygge Fåreporten; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte
      Portfløjene; derefter byggede de videre hen til Meatårnet og
      helligede det og igen videre hen til Hanan'eltårnet.
  2.  Ved Siden af ham byggede Mændene fra Jeriko, ved Siden af dem
      Zakkur, Imris Søn.

  3.  Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den med
      Bjælkeværk og indsatte Portfløje, Kramper og Portslåer.
  4.  Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Søn af Hakkoz's Søn
      Uruja, med at istandsætte Muren. Ved Siden af ham arbejdede
      Mesjullam, en Søn af Berekja, en Søn af Mesjezab'el, ved Siden
      af ham Zadok, Ba'anas Søn.
  5.  Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de store
      iblandt dem bøjede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.

  6.  Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesjullam,
      Besodejas Søn; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte
      Portfløje, Kramper og Portslåer.
  7.  Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronotiten
      Jadon sammen med Mændene fra Gibeon og Mizpa, der stod under
      Statholderen hinsides Floden.
  8.  Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Søn af Harhaja, en af
      Guldsmedene.  Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af
      Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.
  9.  Ved Siden af dem arbejdede Øversten over den ene Halvdel af
      Jerusalems Område, Refaja, Hurs Søn.
 10.  Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Søn, ud for sit eget
      Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas Søn.
 11.  En anden Strækningistandsatte Malkija, Harims Søn, og Hassjub,
      Pahat-Moabs Søn, hen til Ovntårnet.
 12.  Ved Siden af ham arbejdede Øversten over den anden Halvdel af
      Jerusalems Område, Sjallum, Hallohesj's Søn, sammen med sine
      Døtre.

 13.  Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede den
      og indsatte Portfløje, Kramper og Portslåer, og desuden 1000
      Alen af Muren hen til Møgporten.
 14.  Møgporten istandsatte Øversten over Bet-Kerems Område, Malkija,
      Rekabs Søn; han byggede den og indsatte Portfløje, Kramper og
      Portslåer.

 15.  Kildeporten istandsatte Øversten over Mizpas Område, Sjallun,
      Kol-Hozes Søn; han byggede den, forsynede den med Tag og
      indsatte Portfløje, Kramper og Portslåer; han byggede også Muren
      ved Dammen, fra hvilken Vandledningen fører til Kongens Have, og
      hen til Trinene, der fører ned fra Davidsbyen.
 16.  Efter ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Bet-Zurs
      Område, Nehemja, Azbuks Søn, hen til Pladsen ud for Davids
      Grave, til den udgravede Dam og til Kærnetroppernes Hus.
 17.  Efter ham arbejdede Leviterne, ført af Rehum, Banis Søn. Ved
      Siden af ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Ke'ilas
      Område, Hasjabja.
 18.  Efter ham arbejdede deres Bysbørn, ført af Binnuj, Henadads Søn,
      Øversten over den anden Halvdel af Ke'ilas Område.
 19.  Ved Siden af ham istandsatte Øversten over Mizpa, Ezer, Jesuas
      Søn, en anden Strækning lige ud for Opgangen til Tøjhuset i
      Hro'en'
 20.  Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Søn, op ad Bjerget en
      Strækning fra Krogen til Indgangen til Ypperstepræsten
      El-jasjibs Hus.
 21.  Efter ham istandsatte Meremot, en Søn af Hakkoz's Søn Urija, en
      Strækning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.
 22.  Efter ham arbejdede Præsterne, Mændene fra Omegnen.
 23.  Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter
      ham arbejdede Azarja, en Søn af Ma'aseja, en Søn af Ananja, ved
      Siden af sit Hus.
 24.  Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Søn, en Strækning fra
      Azarjas Hus til Krogen og til Hjørnet.
 25.  Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Søn, lige ud for Krogen og det
      Tårn, der springer frem fra det øvre kongelige Hus ved
      Fængselsgården. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's Søn,
 28.  til Stedet ud for Vandporten mod Øst og det fremspringende Tårn.
 27.  Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strækning fra Stedet
      ud for det store, fremspringende Tårn til Ofels Mur. (På Ofel
      boede Tempeltrællene).

 28.  Over for Hesteporten arbejdede Præsterne, hver lige ud for sit
      Hus.
 29.  Efter dem arbejdede Zadok, Immers Søn, ud for sit Hus. Efter ham
      arbejdede Østportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas Søn.
 30.  Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Søn, og Hanun, Zalafs
      sjette Søn, en Strækning. Efter ham arbejdede Mesjullam,
      Berekjas Søn, ud for sit Kammer.
 31.  Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til
      Tempeltrællenes Hus. Og Kræmmeme istandsatte Stykket ud for
      Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hjørnet.
 32.  Og mellem Tagbygningen ved Hjørnet og Fåreporten arbejdede
      Guldsmedene og Kræmmerne.



 4
  1.  Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og
      harmfuld; og han spottede Jøderne
  2.  og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er
      det, disse usle Jøder har for? Vilo de overlade Gud det? Vil de
      ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene
      i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"
  3.  Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem
      bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot
      den springer derop!"
  4.  Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde
      tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i
      et Fremmed Land!
  5.  Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet
      for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
  6.  Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv
      Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.

  7.  Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og
      Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af
      Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev
      de meget vrede,
  8.  og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem
      og fremkalde Forvirring der.
  9.  Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne
      os imod dem.
 10.  Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og
      Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!
 11.  Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt
      iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå
      i Stå!
 12.  Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod
      os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de
      boede,
 13.  og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere
      end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket
      Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
 14.  og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og
      Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den
      store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og
      Døtre, eders Hustruer og Huse!

 15.  Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at
      Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til
      Muren, hver til sit Arbejde.
 16.  Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk,
      medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og
      Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
 17.  der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene
      Hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;
 18.  og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet
      til Lænden.  Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
 19.  og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk:
      "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt
      fra hverandre;
 20.  hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil
      stride for os!
 21.  Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene
      rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
 22.  Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin
      Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om
      Natten og til Arbejde om Dagen!"
 23.  Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten,
      der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev
      sendt efter Vand, havde Spydet med.



 5
  1.  Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod
      deres Brødre, Jøderne.
  2.  Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at få
      Horn til Livets Ophold!"
  3.  Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant
      for at få Korn under Hungersnøden!"
  4.  Atter andre sagde: "Vi har måttet låne på vore Marker og
      Vingårde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
  5.  Og vore Legemer er dog lige så gode som vore Brødres og vore
      Sønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give vore
      Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre
      er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det,
      effersom vore Marker og Vingårde tilhører andre!"

  6.  Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden
      heftigt op i mig;
  7.  og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store
      og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Åger over for
      eders Næste! Så kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod
      dem
  8.  og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt
      vore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og I
      sælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og
      fandt intet at svare.
  9.  Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle således!
      Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til
      Hedningerne, vore Fjenders Spot?
 10.  Også jeg og mine Brødre og mine Folk har lånt dem Penge og Korn;
      men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
 11.  Giv dem straks dere Marker, Vingårde, Oliventræer og Huse
      tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I
      har lånt dem!
 12.  Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem
      noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og
      lod dem sværge på, at de vilde handle således.
 13.  Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder
      dette Ord, vil Gud således ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja,
      således skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele
      Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede
      efter sit Løfte.

 14.  Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig
      være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's
      tyvende til hans to og tredivte Regeriogsår, hele tolv År,
      spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom
      Statholderen,
 15.  medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge på
      Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel
      Sølv, ligesom også deres Tjenere optrådte som Folkets
      Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.
 16.  Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på denne Mur, skønt vi
      ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved
      Arbejdet.
 17.  Og Jøderne, både Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os
      fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
 18.  og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte
      Får og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver
      tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede
      jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet
      tyngede hårdt på Folket.
 19.  Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det
      til gode, min Gud!



 6
  1.  Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender
      for Øre, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere
      Huller i den - dog havde jeg på den Tid ikke sat Fløje i Portene
      -
  2.  sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en
      Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod
      mig.
  3.  Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort
      Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde
      Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for
      at komme ned til eder.
  4.  Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem
      samme Svar.
  5.  Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme
      Bud, og han havde et åbent Brev med,
  6.  i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut
      bekræfter det, at du og Jøderne pønser på Oprør; derfor er det,
      du bygger Muren, og at du vil være deres Konge.
  7.  Og du skal endog have fået Profeter til i Jerusalem at udråbe
      dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for Øre;
      kom derfor og lad os tales ved!
  8.  Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet
      ikke sket; det er dit eget Påfund!
  9.  Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet de
      tænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blev
      til noget. Men styrk du nu mine Hænder!

 10.  Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn Delajas Søns, Hus,
      som ved den Tid måtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales
      ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stænge Dørene, thi der
      kommer nogle Folk, som vil dræbe dig; de kommer i Nat for at
      dræbe dig!"
 11.  Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes
      skulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive i
      Live? Jeg går ikke derind!
 12.  Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men
      at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og
      Sanballat havde lejet ham dertil,
 13.  for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfærd og
      de få Anledning til ilde Omtale, så de kunde bagvaske mig.
 14.  Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger,
      ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde
      gøre mig bange!

 15.  Således blev Muren færdig den fem og tyvende Dag i Elul Måned
      efter to og halvtredsindstyve Dages Forløb.
 16.  Og da alle'vore Fjender hørte det, blev alle Hedningerne rundt
      om os bange og såre nedslåede, idet de skønnede, at dette Værk
      var udført med vor Guds Hjælp.
 17.  Men der gik også i de Dage en Mængde Breve frem og tilbage
      mellem Tobija og de store i Juda;
 18.  thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersøn
      af Sjekanja, Aras Søn, og hans Søn Johanan var gift med en
      Datter af Mesjullam, Berekjas Søn.
 19.  Også plejede de både at tale godt om ham til mig og at
      forebringe ham mine Ord; Tobija sendte også Breve for at gøre
      mig bange.



 7
  1.  Da Muren var bygget, lod jeg Portfløjene indsætte, og
      Dørvogterne, Sangerne og Leviterne blev ansat.
  2.  Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og
      Borgøversten Hananja; thi han var en pålidelig Mand og frygtede
      Gud som få;
  3.  og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte må ikke åbnes, før Solen
      står højt på Himmelen; og medens den endnu står der, skal man
      lukke og stænge Portene og sætte Jerusalems Indbyggere på Vagt,
      hver på sin Post, hver ud for sit Hus!"

  4.  Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere få, og Husene
      var endnu ikke opbygget.
  5.  Da skød min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne og
      Folket for at indføre dem i Slægtsfortegnelser. Og da fandt jeg
      Slægtebogen over dem, der først var draget op, og i den fandt
      jeg skrevet:

  6.  Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land
      flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde
      ført dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda,
      hver til sin By;
  7.  de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra'amja,
      Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og
      Ba'ana. Tallet på Mændene i Israels Folk var:

  8.  Par'osj's Efterkommere 2172,
  9.  Sjefatjas Efterkommere 372,
 10.  Aras Efterkommere 652,
 11.  Pahat-Moabs Efterkommere, Je suas og Joabs Efterkommere, 2818,
 12.  Elams Efterkommere 1254,
 13.  Zattus Efterkommere 845,
 14.  Zakkajs Efterkommere 760,
 15.  Binnujs Efterkommere 648,
 16.  Bebajs Efterkommere 628,
 17.  Azgads Efterkommere 2322,
 18.  Adonikams Efterkommere 667,
 19.  Bigvajs Efterkommere 2067,
 20.  Adins Efterkommere 655,
 21.  Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
 22.  Hasjums Efterkommere 328,
 23.  Bezajs Efterkommere 324,
 24.  Harifs Efterkommere 112,
 25.  Gibeons Efterkommere 95,
 26.  Mændene fra Betlehem og Netofa 188,
 27.  Mændene fra Anatot 128,
 28.  Mændene fra Bet-Azmavet 42,
 29.  Mændene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743;
 30.  Mændene fra Rama og Geba 621,
 31.  Mændene fra Mikmas 122,
 32.  Mændene fra Betel og Aj 123,
 33.  Mændene fra det andet Nebo 52,
 34.  det andet Elams Efterkommere 1254,
 35.  Harims Efterkommere 320,
 36.  Jerikos Efterkommere 345,
 37.  Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721,
 38.  Sena'as Efterkommere 3930.

 39.  Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
 40.  Immers Efterkommere 1052,
 41.  Pasjhurs Efterkommere 1247,
 42.  Harims Efterkommere 1017.

 43.  Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
      Efterkommere 74.

 44.  Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.

 45.  Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
      Sjobajs Efterkommere 138.

 48.  Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
 47.  Keros's, Si'as, Padons,
 48.  Lebanas, Hagabas, Salmajs,
 49.  Hanans, Giddels, Gahars,
 50.  Reajas, Rezins, Nekodas,
 51.  Gazzams, Uzzas, Paseas,
 52.  Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes,
 53.  Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
 54.  Bazluts, Mehidas, Harsjas,
 55.  Barkos's, Siseras, Temas,
 56.  Nezias og Hatifas Efterkommere.

 57.  Efterkommerne af Salomos Trælle var: Sotaj s, Soferets, Peridas,
 58.  Ja'alas, Darkons, Giddels,
 59.  Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Haz-zebajims og Amons Efterkommere.
 60.  Alle Tempeltrælle og Efferkommerne af Salomos Trælle var
      tilsammen 392.

 61.  Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon og
      Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres Fædrenehuse og Slægt
      hørte til Israeliterne:
 62.  Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.
 63.  Og følgende Præster: Habajas, Hakoz's og Barzillajs
      Efterkommere; denne sidste havde ægtet en af Gileaditen
      Barzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem.
 64.  De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem;
      derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.
 65.  Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der
      fremstod en Præst med Urim og Tummim.

 66.  Hele Menigheden udgjorde 42360
 67.  foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvor til
      kom 245 Sangere og Sangerinder. Deres Heste udgjorde 736, deres
      Mulddyr 245,
 68.  deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.

 69.  En Del af Fædrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til
      Byggearbejdet.  Statholderen gav til Byggesummen 1000 Drakmer
      Guld, 50 Skåle og 30 Præstekjortler.
 70.  Af Fædrenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20.000
      Drakmer Guld og 2.200 Miner Sølv.
 71.  Og hvad det øvrige Folk gav, løb op til 20.000 Drakmer Guld,
      2.000 Miner Sølv og 67 Præstekjortler.

 72.  Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del af Folket sig i
      Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og hele det
      øvrige Israel i deres Byer.  (Kap.8) Da den syvende Måned
      indtraf - Israeliterne boede nu i deres Byer -



 8
  1.  samledes hele Folket fuldtalligt på den åbne Plads foran
      Vandporten og bad Ezra den Skriftlærde om at hente Bogen med
      Mose Lov, som HERREN havde pålagt Israel.
  2.  Så hentede Præsten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlingen,
      Mænd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at høre; det var
      den første Dag i den syvende Måned;
  3.  og vendt mod den åbne Plads foran Vandporten læste han den op
      fra Daggry til Middag for Mændene, Kvinderne og dem, der kunde
      fatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.
  4.  Ezra den Skriftlærde stod på en Forhøjning af Træ, som var lavet
      i den Anledning, og ved Siden af ham stod til højre Mattitja,
      Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja,
      Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.
  5.  Og Ezra åbnede Bogen i hele Folkets Påsyn, thi han stod højere
      end Folket, og da han åbnede den, rejste hele Folket sig op.
  6.  Derpå lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folket
      svarede med oprakte Hænder: Amen, Amen! Og de bøjede sig og
      kastede sig med Ansigtet til Jorden for HERREN.
  7.  Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj,
      Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja
      udlagde Loven for Folket, medens Folket blev på sin Plads,
  8.  og de oplæste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagde
      det, så man kunde fatte det.

  9.  Derpå sagde Nehemias, det er Statholderen, og Præsten Ezra den
      Skriftlærde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket:
      Denne Dag er helliget HERREN eders Gud! Sørg ikke og græd ikke!
      Thi hele Folket græd, da de hørte Lovens Ord.
 10.  Og han sagde til dem: Gå hen og spis fede Spiser og drik søde
      brikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag er
      helliget vor Herre; vær ikke nedslåede, thi HERRENs Glæde er
      eders Styrke!
 11.  Og Leviterne tyssede på alt Folket og sagde: Vær stille, thi
      denne Dag er hellig, vær ikke nedslåede!
 12.  Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og de
      fejrede en stor Glædesfest; thi de fattede Ordene, man havde
      kundgjort dem.

 13.  Næste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets Fædrenehuse og
      Præsterne og Leviterne hos Ezra den Skriftlærde for at mærke sig
      Lovens Ord,
 14.  og i Loven som HERREN havde påbudt ved Moses, fandt de skrevet,
      at Israeliterne på Højtiden i den syvende Måned skulde bo i
      Løvhytter,
 15.  og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udråbe og
      kundgøre følgende Budskab: Gå ud i Bjergene og hent Grene af
      ædle og vilde Oliventræer, Myrter, Palmer og andre Løvtræer for
      at bygge Løvhytter som foreskrevet!
 16.  Så gik Folket ud og hentede det og byggede sig Løvhytter på
      deres Tage og i deres Forgårde og i Guds Hus's Forgårde og på de
      åbne Pladser ved Vandporten og Efraimsporfen.
 17.  Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangenskabet,
      byggede Løvbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Søns,
      Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og
      der herskede såre stor Glæde.
 18.  Og han læste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den første
      til den sidste; og de fejrede Højtiden i syv Dage, og på den
      ottende holdtes der festlig Samling på foreskreven Måde.



 9
  1.  Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes
      Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;
  2.  og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede
      og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres
      Misgerninger.
  3.  Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen
      med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden
      Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
  4.  Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og
      Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst
      til HERREN deres Gud;
  5.  og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija,
      Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra
      Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er
      ophøjet over al Lov og Pris.

  6.  Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt
      Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad
      der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem
      alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.
  7.  Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra
      Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
  8.  og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede
      Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes,
      Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land;
      og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.
  9.  Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det
      røde Hav,
 10.  udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt
      Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet
      overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har
      den Dag i Dag.
 11.  Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem
      Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i
      Dybet som Sten i vældige Vande.
 12.  I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om
      Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.
 13.  Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og
      gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode
      Anordninger og Bud.
 14.  Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud,
      Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
 15.  Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod
      Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød
      dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet
      Hånd havde lovet dem.

 16.  Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på
      dine Bud;
 17.  de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger,
      som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte
      sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du
      er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på
      Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
 18.  Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der
      er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige
      i svare Gudsbespottelser,
 19.  svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen;
      Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen,
      ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de
      skulde vandre.
 20.  Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke
      deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres
      Tørst.
 21.  I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød
      led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.
 22.  Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for
      Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans
      Land i Besiddelse.
 23.  Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem
      ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme
      ind i og tage i Besiddelse;
 24.  og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem
      Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både
      deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem,
      som de fandt for godt.
 25.  De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af
      alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner,
      Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig
      mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store
      Rigdomme.

 26.  Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din
      Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt
      til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i
      svare Gudsbespottelser.
 27.  Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over
      dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem
      i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere,
      som friede dem af deres Fjenders Hånd.
 28.  Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da
      overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men
      når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede
      dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.
 29.  Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov,
      men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de
      syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der
      gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var
      halsstarrige og vilde ikke lyde.
 30.  I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til
      ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav
      du dem til Pris for Hedningefolkene.
 31.  Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort
      dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!

 32.  Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder
      fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der
      har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore
      Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag,
      synes ringe for dine Øjne!
 33.  I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har
      vist dig trofast, men vi var ugudelige.
 34.  Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke
      efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du
      lod dem blive til Del.
 35.  Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du
      gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for
      dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde
      Gerninger.
 36.  Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for
      at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;
 37.  dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld
      har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore
      Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

 38.  I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en
      urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af
      vore Øverster, Leviter og Præster.



 10
  1.  Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen
      Nehemias, Hakaljas Søn, og Zidkija,
  2.  Seraja, Azarja, Jirmeja,
  3.  Pasjhur, Amarja, Malkija,
  4.  Hattusj, Sjebanja, Malluk,
  5.  Harim, Meremot, Obadja,
  6.  Daniel, Ginneton, Baruk,
  7.  Mesjullam, Abija, Mijjamin,
  8.  Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Præsterne.
  9.  Leviterne Jesua, Azanjas Søn, Binnuj af Henadads Sønner, Kadmiel
 10.  og deres Brødre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,
 11.  Mika, Rehob, Hasjabja,
 12.  Zakkur, Sjerebja, Sjebanja,
 13.  Hodija, Bani og Beninu.
 14.  Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani,
 15.  Bunni Azgad, Bebaj,
 16.  Adonija, Bigvaj, Adin,
 17.  Ater, Hizkija, Azzur,
 18.  Hodija, Hasjum, Bezaj,
 19.  Harif, Anatot, Nebaj,
 20.  Magpiasj, Mesjullam, Hezir,
 21.  Mesjezab'el, Zadok Jaddua,
 22.  Pelatja, Hanan, Anaja,
 23.  Hosea, Hananja, Hassjub,
 24.  Hallohesj, Pilha, Sjobek,
 25.  Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,
 26.  Ahija, Hanan, Anan,
 27.  Malluk, Harim og Ba'ana.

 28.  Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Dørvogterne, Sangerne,
      Tempeltrællene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne
      for at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, Sønner og
      Døtre, for så vidt de har Forstand til at fatte det,
 29.  slutter sig til deres højere stående Brødre og underkaster sig
      Forbandelsen og Eden om at ville følge Guds Lov, der er givet os
      ved Guds Tjener Moses, og overholde og udføre alle HERRENs, vor
      Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:
 30.  Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Døtre eller tage
      deres Døtre til Hustruer for vore Sønner;
 31.  vi vil ikke på Sabbaten eller nogen Helligdag købe noget af
      Hedningerne i Landet, når de på Sabbaten kommer med deres Varer
      og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende År lade
      Landet ligge hen og give Afkald på enhver Fordring;
 32.  vi vil påtage os en årlig Skat på en Tredjedel Sekel til
      Tjenesten i vor Guds Hus,
 33.  til Skuebrødene, det daglige Afgrødeoffer, det daglige
      Brændoffer, Ofrene på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne,
      Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt
      Arbejde ved vor Guds Hus.
 34.  Hvad Brænde der ydes, har vi, Præsterne, Leviterne og Folket,
      kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fædrenehus for
      Fædrenehus, til fastsat Tid År efter År for at skaffe Ild på
      HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.
 35.  Vi vil År for År bringe Førstegrøden af vor Jord og af alle
      Frugttræer til HERRENs Hus,
 36.  og vi vil bringe det førstefødte af vore Sønner og vort Kvæg,
      som det er foreskrevet i Loven, og det førstefødte af vort
      Hornkvæg og Småkvæg til vor Guds Hus til Præsterne, som gør
      Tjeneste i vor Guds Hus;
 37.  og Førstegrøden af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags
      Træer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus
      til Præsterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne
      samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort
      Agerbrug;
 38.  og Præsten, Arons Søn, er til Stede hos Leviterne, når de
      indsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til
      vor Guds Hus, til Forrådshusets Kamre.
 39.  Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af
      Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og
      de tjenstgørende Præster, Dørvogterne og Sangerne er. Vi vil
      således ikke svigte vor Guds Hus.



 11

  1.  Og Folkets Øverster bosatte sig i Jerusalem, medens det øvrige
      Folk kastede Lod således, at hver tiende Mand skulde bosætte sig
      i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i
      Byerne.
  2.  Og Folket velsignede alle de Mænd, som frivilligt bosatte sig i
      Jerusalem.

  3.  Følgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jerusalem
      og i Judas Byer; de boede hver på sin Ejendom i deres Byer,
      Israel, Præsterne, Leviterne, Tempeltrællene og Efterkommerne af
      Salomos Trælle.

  4.  I Jerusalem boede af Judæere og Benjaminiter: Af Judæerne:
      Ataja, en Søn af Uzzija, en Søn af Zekarja, en Søn af Amarja, en
      Søn af Sjefatja, en Søn af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,
  5.  og Ma'aseja, en Søn af Baruk, en Søn af Kol-Hoze, en Søn af
      Hazaja, en Søn af Adaja, en Søn af Jojarib, en Søn af Sjelaniten
      Zekarja.
  6.  Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjorde 468
      dygtige Mænd.

  7.  Følgende Benjaminiter: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn af
      Joed, en Søn af Pedaja, en Søn af Kolaja, en Søn af Ma'aseja, en
      Søn af Itiel, en Søn af Jesja'ja,
  8.  og hans Brødre, dygtige Krigere. 928.
  9.  Joel, Zikris Søn, var deres Befalingsmand, og Juda, Hassenuas
      Søn, var den næstøverste Befalingsmand i Byen.

 10.  Af Præsterne: Jedaja, Jojarib Jakin,
 11.  Seraja, en Søn af Hilkija, en Søn af Mesjullam, en Søn af Zadok,
      en Søn af Merajot, en Søn af Ahitub, Øversten over Guds Hus,
 12.  og deres Brødre, der udførte Tjenesten i Templet, 822; og Adaja,
      en Søn af Jeroham, en Søn af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn af
      Zekarja, en Søn af Pasjhur, en Søn af Malkija,
 13.  og hans Brødre, Overhovederne for Fædrenehusene, 242; og
      Amasjsaj, en Søn af Azar'el, en Søn af Azaj, en Søn af
      Mesjillemot, en Søn af Immer,
 14.  og hans Brødre, dygtige Mænd 128. Deres Befalingsmand var
      Zabdiel, Gedolims Søn.

 15.  Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub, en Søn af Azrikam, en
      Søn af Hasjabja, en Søn af Bunni,
 16.  og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder ved Guds
      Hus og hørte til Leviternes Overhoveder,
 17.  og Mattanja, en Søn af Mika, en Søn af Zabdi, en Søn af Asaf,
      Lederen af Lovsangen, der ved Bønnen istemte Ordene lov HERREN!
      og Bakbukja, den næstøverste af hans Brødre, og Abda, en Søn af
      Sjammua, en Søn af Galal, en Søn af Jedutun.
 18.  Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.

 19.  Af Dørvogterne: Akkub, Talmon og deres Brødre, der holdt Vagt
      ved Portene, 172.

 20.  Resten af Israeliterne, Præsterne og Leviterne boede i alle de
      andre Byer i Juda, hver på sin Ejendom.
 21.  Tempeltrællene boede på Ofel; Ziha og Gisjpa var sat over
      Tempeltrællene.
 22.  Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hus var
      Uzzi, en Søn af Bani, en Søn af Hasjabja, en Søn af Mattanja, en
      Søn af Mika af Asafs Efterkommere, det er Sangerne.
 23.  Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og der var
      tilsikret Sangerne dagligt Underhold.
 24.  Petaja, Mesjezab'els Søn, af Judas Søn Zeras Efterkommere,
      forhandlede med Kongen i alle Folkets Sager.

 25.  Hvad de åbne Byer med deres Marker angår, boede der Judæere i
      Kirjat-Arba med Småbyer, Dibon med Småbyer, Jekabze'el med
      Småbyer,
 26.  Jesua, Molada, Bet-Pelet,
 27.  Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,
 28.  Ziklag, Mekona med Småbyer,
 29.  En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,
 30.  Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka med
      Småbyer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal.

 31.  Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Småbyer,
 32.  Anatot, Nob, Ananja,
 33.  Hazor, Rama, Gittajim,
 34.  Hadid, Zebo'im, Neballat,
 35.  Lod, Ono og Håndværkerdalen.

 36.  Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.



 12
  1.  Følgende er Præsterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel,
      Sjealtiels Søn, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra,
  2.  Amarja, Malluk, Hattusj.
  3.  Sjekanja, Harim, Meremot,
  4.  Iddo, Ginnetoj, Abija,
  5.  Mijjamin, Ma'adja, Bilga,
  6.  Sjemaja, Jojarib, Jedaja,
  7.  Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne for
      Præsterne og deres Brødre på Jesuas Tid.

  8.  Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Mattanja, der
      sammen med sine Brødre forestod Lovsangen,
  9.  medens Bakbukja og Unni sammen med deres Brødre stod over for
      dem efter deres Afdelinger.

 10.  Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avlede
      Jojada,
 11.  Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.

 12.  På Jojakims Tid var Overhovederne for Præsternes Fædrenehuse
      følgende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja,
 13.  Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja,
 14.  Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja,
 15.  Adna for Harim, Helkajtor Merajot,
 16.  Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton,
 17.  Zikri for Abija,....... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja,
 18.  Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja,
 19.  Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja,
 20.  Kallaj for Sallu, Eber for Amok,
 21.  Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja.
 22.  Leviterne: I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jadduas Dage
      optegnedes Overhovederne for Fædrenehusene og Præsterne indtil
      Perseren Darius's Regering.

 23.  Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for Fædrenehusene
      i Krønikebogen ned til Johanans, Eljasjibs Søns, Dage.
 24.  Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua,
      Binnuj, Kadmiel og deres Brødte, der stod over for dem for at
      synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud,
      den ene Afdeling efter den anden;
 25.  og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Akkub var
      Dørvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forrådskamre.
 26.  Disse var Overhoveder på Jojakims Tid, en Søn af Jesua, en Søn
      af Jozadak, og på Statholderen Nehemias's og Præsten Ezra den
      Skriftlærdes Tid.

 27.  Da Jerusalems Mur skulde indvies opsøgte man Leviterne alle
      Vegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at de
      skulde fejre Indvielsen med Fryd og Takkesang, med Sang,
      Cymbler, Harper og Citre.
 28.  Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fra
      Netofatifernes Landsbyer,
 29.  fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sangerne havde
      bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.
 30.  Da Præsterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Folket,
      Portene og Muren.
 31.  Så lod jeg Judas Øverster stige op på Muren og opstillede to
      store Lovprisningstog. Det ene drog til højre oven på Muren ad
      Møgporten til,
 32.  og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas Øverster;
 33.  dernæst nogle af Præsterne med Trompeter, Azarja, Ezra,
      Mesjullam,
 34.  Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;
 35.  endvidere Zekarja, en Søn af Jonatan, en Søn af Sjemaja, en Søn
      af Mattanja, en Søn af Mika, en Søn af Zakkur, en Søn af Asaf,
 36.  og hans Brødre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj,
      Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids
      Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftlærde i Spidsen;
 37.  og de gik over Kildeporten; derpå gik de lige ud op ad Trinene
      til Davidsbyen, ad Opgangen på Muren oven for Davids Palads hen
      til Vandporten mod Øst.
 38.  Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel af
      Folkets Øverster var med, drog til venstre oven på Muren, over
      Ovntårnet til den brede Mur
 39.  og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten,
      Hanan'eltårnet og Meatårnet til Fåreporten og stillede sig op i
      Fængselsporten.
 40.  Derpå stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, jeg
      sammen med Halvdelen af Øversterne
 41.  og Præsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj,
      Zekarja, Hananja med Trompeter,
 42.  endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija,
      Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.
 43.  På den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havde
      bragt dem stor Glæde; også Kvinderne og Børnene var glade; og
      Glæden i Jerusalem hørtes langt bort.

 44.  På den Dag indsattes der Mænd til at have Tilsyn med de Kamre,
      der brugtes til Forrådene, Offerydelserne, Førstegrøden og
      Tienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne Afgifter
      til Præsterne og Leviterne fra de forskellige Bymarker, thi Juda
      glædede sig over Præsterne og Leviterne, der gjorde tjeneste;
 45.  og disse tog Vare på, hvad der var at varetage for deres Gud og
      ved Renselsen, ligesom også Sangerne og Dørvogterne gjorde deres
      Gerning efter Davids og hans Søn Salomos Bud.
 46.  Thi allerede på Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og for
      Lov- og Takkesangene til Gud.
 47.  Hele Israel gav på Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter til
      Sangerne og Dørvogterne, efter som det krævedes Dag for Dag; og
      de gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons Sønner
      Helliggaver.



 13
  1.  På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man
      fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde
      måtte få Adgang til Guds Menighed,
  2.  fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi
      han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte
      Forbandelsen til Velsignelse.
  3.  Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

  4.  Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med
      Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med
      Tobija,
  5.  ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før
      henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,
      Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,
      Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.
  6.  Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong
      Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst
      til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til
      at rejse,
  7.  og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde
      øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds
      Hus's Forgårde,
  8.  harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud
      af Kammeret
  9.  og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte
      Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

 10.  Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes
      dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre
      Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
 11.  så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er
      Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og
      satte dem på deres Pladser.
 12.  Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til
      Forrådskamrene;
 13.  og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten
      Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til
      Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de
      regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden
      til deres Brødre.
 14.  Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de
      Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for
      Tjenesten der!

 15.  I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og
      andre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler,
      ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det
      til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte
      Levnedsmidler.
 16.  Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og
      alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.
 17.  Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:
      Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
 18.  Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,
      fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere
      Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
 19.  Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens
      Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte
      åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk
      ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på
      Sabbaten.
 20.  Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par
      Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
 21.  advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden
      for Muren?  Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på
      eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.
 22.  Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og
      holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes
      hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig
      efter din store Miskundhed!

 23.  På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der
      havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
 24.  talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks
      Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.
 25.  Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle
      af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog
      ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre
      til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!
 26.  Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?
      Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var
      så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele
      Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
 27.  Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare
      Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede
      Kvinder?

 28.  En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var
      Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.
 29.  Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og
      Præsternes og Leviternes Pagt!

 30.  Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede
      Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver
      især havde.
 31.  og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af
      Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!