Johannes


 1
  1.  I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
  2.  Dette var i Begyndelsen hos Gud.
  3.  Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een
      Ting til af det, som er.
  4.  I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
  5.  Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
  6.  Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
  7.  Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset,
      for at alle skulde tro ved ham.
  8.  Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
  9.  Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til
      Verden.
 10.  Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden
      kendte ham ikke.
 11.  Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
 12.  Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde
      Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
 13.  hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej
      heller af Mands Villie, men af Gud.
 14.  Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans
      Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin
      Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
 15.  Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem
      jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi
      han var før mig."
 16.  Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
 17.  Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved
      Jesus Kristus.
 18.  Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i
      Faderens Skød, han har kundgjort ham.

 19.  Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og
      Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er
      du?"
 20.  Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke
      Kristus."
 21.  Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er
      jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."
 22.  Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar,
      som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"
 23.  Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner
      Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."
 24.  Og de vare udsendte fra Farisæerne,
 25.  og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom
      du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"
 26.  Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt
      eder står den, I ikke kende,
 27.  han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at
      løse."
 28.  Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
 29.  Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det
      Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
 30.  Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er
      kommen foran mig; thi han var før mig.
 31.  Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for
      Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand."
 32.  Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en
      Due fra Himmelen, og den blev over ham.
 33.  Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med
      Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og
      blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
 34.  Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."

 35.  Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
 36.  Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds
      Lam!"
 37.  Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
 38.  Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han
      til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi!
      (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"
 39.  Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han
      opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende
      Time.
 40.  Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt
      ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
 41.  Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi
      have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).
 42.  Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er
      Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt:
      Petrus).
 43.  Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder
      Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!"
 44.  Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
 45.  Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham,
      hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus,
      Josefs Søn, fra Nazareth."
 46.  Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?"
      Filip siger til ham: "Kom og se!"
 47.  Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det
      er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."
 48.  Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede
      og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens
      du var under Figentræet."
 49.  Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels
      Konge."
 50.  Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig,
      at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end
      disse."
 51.  Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I
      skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og
      stige ned over Menneskesønnen."



 2
  1.  Og på den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og
      Jesu Moder var der.
  2.  Men også Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.
  3.  Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke
      Vin."
  4.  Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er
      endnu ikke kommen."
  5.  Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det
      skulle I gøre."
  6.  Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks
      Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.
  7.  Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de
      fyldte dem indtil det øverste.
  8.  Og han siger til dem: "Øser nu og bærer til Køgemesteren; " og
      de bare det til ham.
  9.  Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke
      vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet,
      vidste det), kalder Køgemesteren på Brudgommen og siger til ham:
 10.  "Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og når de ere
      blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil
      nu."
 11.  Denne Begyndelse på sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og
      han åbenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede på ham.

 12.  Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans
      Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.

 13.  Og Jødernes Påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
 14.  Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og
      Får og Duer, og Vekselerne.
 15.  Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af
      Helligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredte
      Vekselerernes Småpenge og væltede Bordene.
 16.  Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra;
      gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!"
 17.  Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkærheden for dit
      Hus vil fortære mig."
 18.  Da svarede Jøderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et
      Tegn, efterdi du gør dette?"
 19.  Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i
      tre Dage vil jeg oprejse det."
 20.  Da sagde Jøderne: "I seks og fyrretyve År er der bygget på dette
      Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?"
 21.  Men han talte om sit Legemes Tempel.
 22.  Da han så var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at
      han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som
      Jesus havde sagt.
 23.  Men da han var i Jerusalem i Påsken på Højtiden, troede mange på
      hans Navn, da de så hans Tegn, som han gjorde.
 24.  Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,
 25.  og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om
      Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.



 3
  1.  Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en
      Rådsherre iblandt Jøderne.
  2.  Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.
      at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn,
      som du gør, uden Gud er med ham."
  3.  Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg
      dig.  uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige."
  4.  Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, når
      han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv
      og fødes?"
  5.  Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen
      bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
  6.  Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden,
      er Ånd.
  7.  Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.
  8.  Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du
      ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er
      det med hver den, som er født af Ånden."
  9.  Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"
 10.  Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstår
      ikke dette?
 11.  Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne
      det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
 12.  Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes
      skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?
 13.  Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra
      Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
 14.  Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør
      Menneskesønnen ophøjes,
 15.  for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.
 16.  Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne,
      for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have
      et evigt Liv.
 17.  Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme
      Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
 18.  Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er
      allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns
      Navn.
 19.  Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene
      elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
 20.  Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til
      Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
 21.  Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans
      Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."

 22.  Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han
      opholdt sig der med dem og døbte.
 23.  Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var
      meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
 24.  Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
 25.  Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om
      Renselse.
 26.  Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var
      hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han
      døber, og alle komme til ham."
 27.  Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,
      uden det er ham givet fra Himmelen.
 28.  I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,
      men jeg er udsendt foran ham.
 29.  Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står
      og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er
      da denne min Glæde bleven fuldkommen.
 30.  Han bør vokse, men jeg forringes.
 31.  Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er
      af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er
      over alle.
 32.  Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager
      hans Vidnesbyrd.
 33.  Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er
      sanddru.
 34.  Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig
      ikke Ånden efter Mål.
 35.  Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.
 36.  Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil
      tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."



 4
  1.  Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt
      flere Disciple og døbte flere end Johannes
  2.  (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
  3.  da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
  4.  Men han måtte rejse igennem Samaria.
  5.  Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det
      Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
  6.  Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned
      ved Brønden; det var ved den sjette Time.
  7.  En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger
      til hende: "Giv mig noget at drikke!"
  8.  Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
  9.  Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du,
      som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget
      at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
 10.  Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave,
      og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da
      bad du ham, og han gav dig levende Vand."
 11.  Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med,
      og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
 12.  Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden,
      og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"
 13.  Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af
      dette Vand, skal tørste igen.
 14.  Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til
      evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal
      blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."
 15.  Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg
      ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."
 16.  Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"
 17.  Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til
      hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
 18.  Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din
      Mand.  Det har du sagt sandt."
 19.  Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
 20.  Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i
      Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."
 21.  Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da
      det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I
      tilbede Faderen.
 22.  I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi
      Frelsen kommer fra Jøderne.
 23.  Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle
      tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere,
      Faderen vil have.
 24.  Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og
      Sandhed."
 25.  Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket
      betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle
      Ting."
 26.  Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
 27.  Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han
      talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller:
      "Hvorfor taler du med hende?"
 28.  Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger
      til Menneskene der:
 29.  "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort;
      mon han skulde være Kristus?"
 30.  De gik ud af Byen og kom gående til ham.
 31.  Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
 32.  Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
 33.  Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham
      noget at spise?"
 34.  Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som
      udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
 35.  Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se,
      jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere
      allerede hvide til Høsten.
 36.  Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at
      de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som
      høster.
 37.  Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
 38.  Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på;
      andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
 39.  Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af
      Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har
      gjort."
 40.  Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos
      dem; og han blev der to Dage.
 41.  Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
 42.  Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales
      Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig
      Verdens Frelser."

 43.  Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
 44.  Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget
      Fædreland.
 45.  Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de
      havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi
      også de vare komne til Højtiden.
 46.  Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet
      til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i
      Kapernaum.
 47.  Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik
      han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans
      Søn; thi han var Døden nær.
 48.  Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og
      Undergerninger, ville I ikke tro."
 49.  Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."
 50.  Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede
      det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
 51.  Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham
      og meldte, at hans Barn levede.
 52.  Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre
      med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod
      Feberen ham."
 53.  Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde
      til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
 54.  Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen
      fra Judæa til Galilæa.



 5
  1.  Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
  2.  Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk
      kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
  3.  I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede
      på, at Vandet skulde røres.
  4.  Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet.
      Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned,
      blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
  5.  Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
  6.  Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde
      ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
  7.  Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig
      ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer,
      stiger en anden ned før mig."
  8.  Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
  9.  Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det
      var Sabbat på den Dag;
 10.  derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er
      Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
 11.  Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig:
      Tag din Seng og gå!"
 12.  Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag
      din Seng og gå?"
 13.  Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi
      Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
 14.  Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham:
      "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre
      skal times dig,!"
 15.  Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som
      havde gjort ham rask.
 16.  Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette
      på en Sabbat.
 17.  Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg
      arbejder."
 18.  Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel,
      fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen
      Fader og gjorde sig selv Gud lig.

 19.  Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger
      jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han
      ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
 20.  Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og
      han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle
      undre eder.
 21.  Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør
      også Sønnen levende, hvem han vil.
 22.  Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele
      Dommen,
 23.  for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som
      ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
 24.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og
      tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til
      Dom, men er gået over fra Døden til Livet.
 25.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er
      nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den,
      skulle leve.
 26.  Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også
      givet Sønnen at have Liv i sig selv.
 27.  Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er
      Menneskesøn.
 28.  Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle
      de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
 29.  og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets
      Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens
      Opstandelse.
 30.  Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører,
      dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min
      Villie, men hans Villie, som sendte mig.

 31.  Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
 32.  Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det
      Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
 33.  I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
 34.  Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette
      siger jeg, for at I skulle frelses.
 35.  Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid
      villet fryde eder ved hans Lys.
 36.  Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi
      de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de
      Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt
      mig.
 37.  Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig
      hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
 38.  og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han
      udsendte, ham tro I ikke.
 39.  I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og
      det er dem, som vidne om mig.
 40.  Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
 41.  Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
 42.  men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
 43.  Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom
      en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
 44.  Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære,
      som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
 45.  Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som
      anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
 46.  Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om
      mig,
 47.  Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine
      Ord?"



 6
  1.  Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias
      Søen.
  2.  Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde
      på de syge.
  3.  Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
  4.  Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
  5.  Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til
      ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at
      disse kunne få noget at spise?"
  6.  Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad
      han vilde gøre.
  7.  Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for
      dem, til at hver kan få noget lidet."
  8.  En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til
      ham:
  9.  "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men
      hvad er dette til så mange?"
 10.  Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget
      Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i
      Tallet.
 11.  Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som
      havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de
      vilde.
 12.  Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple:
      "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå
      til Spilde."
 13.  Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve
      tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
 14.  Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne
      er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
 15.  Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for
      at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske
      alene.

 16.  Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
 17.  Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af
      Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus
      var endnu ikke kommen til dem.
 18.  Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
 19.  Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier,
      se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de
      forfærdedes.
 20.  Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
 21.  Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til
      Landet, som de sejlede til.

 22.  Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der
      ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var
      gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne
      bort alene,
 23.  (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de
      spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
 24.  da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple,
      gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter
      Jesus.
 25.  Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham:
      "Rabbi!  når er du kommen hid?"
 26.  Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene
      og bleve mætte.
 27.  Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad,
      som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give
      eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."
 28.  Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne
      arbejde på Guds Gerninger?"
 29.  Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro
      på den, som han udsendte."
 30.  Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi
      kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
 31.  Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem
      Brød fra Himmelen at æde."
 32.  Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader
      giver eder det sande Brød fra Himmelen.
 33.  Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver
      Verden Liv."
 34.  Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
 35.  Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til
      mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig
      tørste.
 36.  Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
 37.  Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som
      kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
 38.  Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie,
      men hans Villie, som sendte mig.
 39.  Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet
      miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse
      det på den yderste Dag.
 40.  Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og
      tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på
      den yderste Dag."
 41.  Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød,
      som kom ned fra Himmelen,"
 42.  og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og
      Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra
      Himmelen?"
 43.  Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
 44.  Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager
      ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
 45.  Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte
      af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til
      mig.
 46.  Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har
      set Faderen.
 47.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et
      evigt Liv.
 48.  Jeg er Livets Brød.
 49.  Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
 50.  Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde
      af det og ikke dø.
 51.  Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder
      af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg
      vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."
 52.  Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give
      os sit Kød at æde?"
 53.  Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have
      I ikke Liv i eder.
 54.  Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og
      jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
 55.  Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
 56.  Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og
      jeg i ham.
 57.  Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af
      Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af
      mig.
 58.  dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som
      eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve
      evindelig."
 59.  Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

 60.  Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er
      en hård Tale; hvem kan høre den?"
 61.  Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede
      derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
 62.  Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var
      før?
 63.  Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som
      jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
 64.  Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra
      Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der
      skulde forråde ham.
 65.  Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til
      mig, uden det er givet ham af Faderen."
 66.  Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede
      ikke mere med ham.
 67.  Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
 68.  Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du
      har det evige Livs Ord;
 69.  og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
 70.  Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af
      eder er en Djævel?"
 71.  Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham,
      som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.



 7
  1.  Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke
      vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
  2.  Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
  3.  Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa,
      for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
  4.  Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være
      åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
  5.  Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
  6.  Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders
      Tid er stedse for Hånden.
  7.  Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner
      om den, at dens Gerninger ere onde.
  8.  Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne
      Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
  9.  Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
 10.  Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også
      selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

 11.  Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
 12.  Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:
      "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører
      Mængden."
 13.  Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

 14.  Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i
      Helligdommen og lærte.
 15.  Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have
      Lærdom, da han ikke er oplært?"
 16.  Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans,
      som sendte mig.
 17.  Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er
      fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
 18.  Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som
      søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke
      Uret i ham.
 19.  Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.
      Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
 20.  Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
 21.  Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I
      undre eder alle derover.
 22.  Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men
      fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
 23.  Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov
      ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et
      helt Menneske rask på en Sabbat?
 24.  Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

 25.  Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de
      søge at slå ihjel?
 26.  Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon
      Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
 27.  Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender
      ingen, hvorfra han er."
 28.  Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde:
      "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg
      ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke
      kende.
 29.  Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
 30.  De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans
      Time var endnu ikke kommen.
 31.  Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus
      kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

 32.  Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og
      Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe
      ham.
 33.  Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg
      bort til den, som sendte mig.
 34.  I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,
      kunne I ikke komme."
 35.  Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi
      ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte
      iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
 36.  Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og
      ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
 37.  Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og
      sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!
 38.  Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har
      sagt, flyde levende Vandstrømme:"
 39.  Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham,
      skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus
      endnu ikke var herliggjort.

 40.  Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er
      sandelig Profeten."
 41.  Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da
      Kristus kommer fra Galilæa?
 42.  Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra
      Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
 43.  Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
 44.  Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

 45.  Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse
      sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
 46.  Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som
      dette Menneske."
 47.  Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
 48.  Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af
      Farisæerne?
 49.  Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
 50.  Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af
      dem, sagde til dem:
 51.  "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham
      og får at vide, hvad han gør?"
 52.  De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og
      se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."



 8
  1.  Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.
  2.  og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket
      kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
  3.  Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben
      i Hor, og stille hende frem i Midten.
  4.  Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på
      fersk Gerning.
  5.  Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger
      nu du?"
  6.  Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget
      at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med
      Fingeren på Jorden.
  7.  Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde
      til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen
      på hende!"
  8.  Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
  9.  Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra
      de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med
      Kvinden, som stod der i Midten.
 10.  Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han
      til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som
      fordømte dig?,"
 11.  Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg
      fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

 12.  Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,
      som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
 13.  Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit
      Vidnesbyrd er ikke sandt."
 14.  Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig
      selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og
      hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor
      jeg går hen.
 15.  I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
 16.  Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig
      alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
 17.  Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd
      er sandt.
 18.  Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,
      vidner om mig."
 19.  Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I
      kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I
      også min Fader."
 20.  Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i
      Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var
      kommen.
 21.  Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede
      efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne
      I ikke komme."
 22.  Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han
      siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
 23.  Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af
      denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
 24.  Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi
      dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
 25.  De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just
      det, som jeg siger eder.
 26.  Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig,
      er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til
      Verden."
 27.  De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
 28.  Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da
      skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv;
      men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
 29.  Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig
      alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

 30.  Da han talte dette, troede mange på ham.
 31.  Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham:
      "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
 32.  og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
 33.  De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens
      Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
 34.  Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver
      den, som gør Synden, er Syndens Træl.
 35.  Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der
      til evig Tid.
 36.  Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
 37.  Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel,
      fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
 38.  Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I
      det, som I have hørt af eders Fader."
 39.  De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde
      til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams
      Gerninger.
 40.  Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder
      Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
 41.  I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke
      avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
 42.  Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I
      mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke
      kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
 43.  Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
 44.  I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I
      gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke
      i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn,
      taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
 45.  Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
 46.  Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg
      Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
 47.  Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I
      ere ikke af Gud."
 48.  Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du
      er en Samaritan og er besat?"
 49.  Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I
      vanære mig.
 50.  Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
 51.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,
      skal han i al Evighed ikke se Døden."
 52.  Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde
      og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han
      skal i al Evighed ikke smage Døden.
 53.  Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også
      Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
 54.  Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det
      er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders
      Gud.
 55.  Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg
      siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I;
      men jeg kender ham og holder hans Ord.
 56.  Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så
      den og glædede sig."
 57.  Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År
      gammel, og du har set Abraham?"
 58.  Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend
      Abraham blev til, har jeg været."
 59.  Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og
      gik ud af Helligdommen.



 9
  1.  Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra
      Fødselen.
  2.  Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet,
      denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?"
  3.  Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men
      det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham.
  4.  Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag;
      der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
  5.  Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."
  6.  Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd
      af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne.
  7.  Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket
      er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom
      seende tilbage.
  8.  Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som
      Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?"
  9.  Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner
      ham."  Han selv sagde: "Det er mig."
 10.  Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?"
 11.  Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte
      det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig!
      Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende."
 12.  Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg
      ikke."
 13.  De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
 14.  Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede
      hans Øjne.
 15.  Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven
      seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og
      jeg toede mig, og nu ser jeg."
 16.  Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud,
      efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan
      et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem
      dem.
 17.  de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi
      han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet."
 18.  Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var
      bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som
      havde fået sit Syn.
 19.  Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige,
      at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?"
 20.  Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor
      Søn, og at han, var født blind.
 21.  Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der
      har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er
      gammel nok; han må selv tale for sig."
 22.  Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi
      Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte
      ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
 23.  Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham
      selv!"
 24.  Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og
      sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en
      Synder."
 25.  Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved
      jeg, at jeg, som var blind, nu ser."
 26.  De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes
      åbnede han dine Øjne?"
 27.  Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte
      ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive
      hans Disciple?"
 28.  Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere
      Mose Disciple.
 29.  Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke.
      hvorfra han er."
 30.  Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I
      ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne.
 31.  Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er
      gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.
 32.  Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt.
 33.  Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre."
 34.  De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder,
      og du vil lære os?" Og de stødte ham ud.
 35.  Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde
      han til ham: "Tror du på Guds Søn?"
 36.  Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på
      ham."
 37.  Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med
      dig, ham er det."
 38.  Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham.
 39.  Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at
      de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle
      blive blinde."
 40.  Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde
      til ham: "Mon også vi ere blinde?"
 41.  Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men
      nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."



 10
  1.  " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i
      Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en
      Tyv og en Røver.
  2.  Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
  3.  For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han
      kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
  4.  Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og
      Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
  5.  Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham,
      fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
  6.  Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad
      det var, som han talte til dem.
  7.  Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg
      eder, jeg er Fårenes Dør.
  8.  Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene
      hørte dem ikke.
  9.  Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal
      frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
 10.  Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg
      er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
 11.  Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for
      Fårene.
 12.  Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til
      ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem
      og adspreder dem,
 13.  fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
 14.  Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
 15.  ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter
      mit Liv til for Fårene.
 16.  Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør
      jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een
      Hjord, een Hyrde.
 17.  Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at
      tage det igen.
 18.  Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg
      har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det
      igen.  Dette Bud modtog jeg af min Fader."
 19.  Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
 20.  Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I
      ham?"
 21.  Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan
      åbne blindes Øjne?"

 22.  Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
 23.  og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
 24.  Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du
      vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent
      ud!"
 25.  Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De
      Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
 26.  men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
 27.  Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
 28.  og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke
      fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.
 29.  Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen
      kan rive noget af min Faders Hånd.
 30.  Jeg og Faderen, vi ere eet."
 31.  Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
 32.  Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra
      min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
 33.  Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men
      for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig
      selv til Gud."
 34.  Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har
      sagt: I ere Guder?
 35.  Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og
      Skriften kan ikke rokkes),
 36.  sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til
      Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
 37.  Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
 38.  Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville
      tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig,
      og jeg i Faderen."
 39.  De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

 40.  Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor
      Johannes først døbte, og han blev der.
 41.  Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet
      Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
 42.  Og mange troede på ham der.



 11
  1.  Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor
      Maria og hendes Søster Martha boede.
  2.  Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans
      Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
  3.  Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du
      elsker, er syg."
  4.  Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til
      Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal
      herliggøres ved den."
  5.  Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
  6.  Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det
      Sted, hvor han var.
  7.  Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa
      igen!
  8.  Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene
      dig, og du drager atter derhen?"
  9.  Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om
      Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
 10.  Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke
      i ham."
 11.  Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor
      Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
 12.  Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han
      helbredt."
 13.  Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte
      om Søvnens Hvile.
 14.  Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
 15.  Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at
      I skulle tro; men lader os gå til ham!"
 16.  Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine
      Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
 17.  Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven
      allerede fire Dage.
 18.  Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier
      derfra.
 19.  Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste
      dem over deres Broder.
 20.  Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria
      blev siddende i Huset.
 21.  Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var
      min Broder ikke død.
 22.  Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud
      give dig."
 23.  Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
 24.  Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen
      på den yderste Dag."
 25.  Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som
      tror på mig, skal leve, om han end dør.
 26.  Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke
      dø.  Tror du dette?"
 27.  Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
      Søn, den, som kommer til Verden."
 28.  Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin
      Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
 29.  Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
 30.  Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det
      Sted, hvor Martha havde mødt ham.
 31.  Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så,
      at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de
      mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
 32.  Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned
      for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da
      var min Broder ikke død."
 33.  Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med
      hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit
      Indre; og han sagde:
 34.  "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
 35.  Jesus græd.
 36.  Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
 37.  Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes
      Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
 38.  Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det
      var en Hule, og en Sten lå for den.
 39.  Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster,
      siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget
      der fire Dage:"
 40.  Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal
      du se Guds Herlighed?"
 41.  Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde:
      "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
 42.  Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld,
      som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har
      udsendt mig."
 43.  Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus,
      kom herud!"
 44.  Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder,
      og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem:
      "Løser ham, og lader ham gå!"

 45.  Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad
      han havde gjort, troede nu på ham;
 46.  men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad
      Jesus, havde gjort.
 47.  Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet
      og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
 48.  Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og
      Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
 49.  Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til
      dem:
 50.  "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at
      eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå
      til Grunde."
 51.  Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var
      Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for
      Folket;
 52.  og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds
      adspredte Børn sammen til eet.
 53.  Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

 54.  Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik
      bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes
      Efraim; og han blev der med sine Disciple.
 55.  Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til
      Jerusalem før Påsken for at rense sig.
 56.  Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i
      Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
 57.  Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at
      dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende
      for at de kunde gribe ham.



 12
  1.  Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus
      boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
  2.  Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op;
      men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
  3.  Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og
      salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset
      blev fuldt af Salvens Duft.
  4.  Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han,
      som siden forrådte ham:
  5.  "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og
      given til fattige?"
  6.  Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men
      fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt
      deri.
  7.  Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til
      min Begravelsesdag!
  8.  De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
  9.  En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de
      kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem
      han havde oprejst fra de døde.
 10.  Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
 11.  thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

 12.  Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til
      Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
 13.  toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna!
      velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
 14.  Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er
      skrevet:
 15.  "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en
      Asenindes Føl."
 16.  Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var
      herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at
      de havde gjort dette for ham.
 17.  Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus
      frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
 18.  Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde
      hørt, at han havde gjort dette Tegn.
 19.  Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke
      noget; se, Alverden går efter ham."

 20.  Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at
      tilbede på Højtiden.
 21.  Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade
      ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
 22.  Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og
      sige det til Jesus.
 23.  Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at
      Menneskesønnen skal herliggøres.
 24.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder
      i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det
      megen Frugt.
 25.  Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit
      Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
 26.  Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal
      også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
 27.  Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels
      mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
 28.  Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen:
      "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
 29.  Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet;
      andre sagde: "En Engel har talt til ham."
 30.  Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst
      kommen, men for eders Skyld.
 31.  Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste
      kastes ud,
 32.  og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til
      mig."
 33.  Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
 34.  Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver
      evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør
      ophøjes?  Hvem er denne Menneskesøn?"
 35.  Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.
      Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde
      eder!  Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
 36.  Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets
      Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for
      dem.

 37.  Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne,
      troede de dog ikke på ham,
 38.  for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:
      "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev
      Herrens Arm åbenbaret?"
 39.  Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
 40.  "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de
      ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig,
      så jeg kunde helbrede dem."
 41.  Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
 42.  Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede
      på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at
      de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
 43.  thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
 44.  Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på
      mig, men på ham, som sendte mig,
 45.  og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
 46.  Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror
      på mig, ikke skal blive i Mørket.
 47.  Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer
      ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at
      frelse Verden.
 48.  Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som
      dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den
      yderste Dag.
 49.  Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,
      han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg
      skal tale.
 50.  Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg
      taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."



 13
  1.  Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,
      til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da,
      ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så
      elskede han dem indtil Enden.
  2.  Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde
      indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde
      forråde ham;
  3.  da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde,
      og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud:
  4.  så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og
      han tog et Linklæde og bandt det om sig.
  5.  Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to
      Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var
      ombunden med.
  6.  Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!
      tor du mine Fødder?"
  7.  Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu,
      men du skal forstå det siden efter."
  8.  Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder."
      Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod
      sammen med mig."
  9.  Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men
      også Hænderne og Hovedet."
 10.  Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to
      andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men
      ikke alle."
 11.  Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere
      ikke alle rene."
 12.  Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og
      atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg
      har gjort ved eder?
 13.  I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
 14.  Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere
      også I skyldige at to hverandres Fødder.
 15.  Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde
      ved eder, skulle også I gøre.
 16.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end
      sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt
      ham.
 17.  Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
 18.  Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;
      men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har
      opløftet sin Hæl imod mig.
 19.  Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når det
      er sket, skulle tro, at det er mig.
 20.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg
      sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,
      som har sendt mig."

 21.  Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og
      vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af
      eder vil forråde mig."
 22.  Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte
      om.
 23.  Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu
      Side, han, hvem Jesus elskede.
 24.  Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det
      er, han taler om?"
 25.  Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!
      hvem er det?"
 26.  Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som
      jeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det til
      Judas, Simons Søn, Iskariot.
 27.  Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så
      siger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!"
 28.  Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde
      ham dette.
 29.  Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til
      ham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skulde
      give noget til de fattige.
 30.  Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det var
      Nat.

 31.  Da han nu var gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnen
      herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
 32.  Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i
      sig, og han skal snart herliggøre ham.
 33.  Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede
      efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen,
      kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder.
 34.  Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at
      ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
 35.  Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have
      indbyrdes Kærlighed."

 36.  Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor går du hen?" Jesus
      svarede ham: "Hvor jeg går hen, kan du ikke nu følge mig, men
      siden skal du følge mig."
 37.  Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu?
      Jeg vil sætte mit Liv til for dig?
 38.  Jesus svarer: "Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig,
      sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har
      fornægtet mig tre Gange."



 14
  1.  "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!
  2.  I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så,
      havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder
      Sted.
  3.  Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen
      og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I
      være.
  4.  Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."
  5.  Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og
      hvorledes kunne vi vide Vejen?"
  6.  Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der
      kommer ingen til Faderen uden ved mig.
  7.  Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af
      kende I ham og have set ham."
  8.  Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."
  9.  Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, og
      du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set
      Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
 10.  Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord,
      som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen,
      som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
 11.  Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I
      ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

 12.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de
      Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre
      større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
 13.  og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at
      Faderen må herliggøres ved Sønnen.
 14.  Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
 15.  Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
 16.  Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand
      til at være hos eder evindelig,
 17.  den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den
      ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos
      eder og skal være i eder.
 18.  Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
 19.  Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig;
      thi jeg lever, og I skulle leve.
 20.  På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig,
      og jeg i eder.
 21.  Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som
      elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;
      og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."
 22.  Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at
      du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"
 23.  Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han
      holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme
      til ham og tage Bolig hos ham.
 24.  Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som
      I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

 25.  Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
 26.  Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn,
      han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg
      har sagt eder.
 27.  Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver
      eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og
      forsage ikke!
 28.  I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til
      eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg
      går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
 29.  Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro,
      når det er sket.
 30.  Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens
      Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
 31.  men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør
      således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå
      herfra!"



 15
  1.  "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.
  2.  Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og
      hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere
      Frugt.
  3.  I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til
      eder.
  4.  Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan
      bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således
      kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
  5.  Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i
      ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet
      gøre.
  6.  Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og
      visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
  7.  Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om
      hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
  8.  Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I
      skulle blive mine Disciple.

  9.  Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder;
      bliver i min Kærlighed!
 10.  Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed,
      ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans
      Kærlighed.
 11.  Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder,
      og eders Glæde kan blive fuldkommen.
 12.  Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg
      har elsket eder.
 13.  Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til
      for sine Venner.
 14.  I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
 15.  Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke,
      hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det,
      som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
 16.  I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder
      til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive
      ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om
      i mit Navn.
 17.  Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

 18.  Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.
 19.  Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I
      ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor
      hader Verden eder.
 20.  Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke
      større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også
      forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.
 21.  Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi
      de ikke kende den, som sendte mig.
 22.  Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke
      Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
 23.  Den, som hader mig, hader også min Fader.
 24.  Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden
      har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog
      hadet både mig og min Fader.
 25.  Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede
      mig uforskyldt.
 26.  Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen,
      Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.
 27.  Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."



 16
  1.  "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
  2.  De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme,
      at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en
      Dyrkelse.
  3.  Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller
      mig.
  4.  Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer,
      skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg
      eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

  5.  Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder
      spørger mig: Hvor går du hen?
  6.  Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt
      eders Hjerte.
  7.  Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går
      bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder;
      men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder.
  8.  Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om
      Retfærdighed og om Dom.
  9.  Om Synd, fordi de ikke tro på mig;
 10.  men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig
      ikke længer;
 11.  men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
 12.  Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
 13.  Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til
      hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som
      helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han
      forkynde eder.
 14.  Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde
      eder.
 15.  Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal
      tage af mit og forkynde eder.

 16.  Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en
      liden Stund skulle I se mig."
 17.  Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette,
      som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og
      atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til
      Faderen?"
 18.  De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund?
      Vi forstå ikke, hvad han taler."
 19.  Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I
      spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund
      skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se
      mig.
 20.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men
      Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders
      Bedrøvelse skal blive til Glæde.
 21.  Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er
      kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin
      Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
 22.  Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og
      eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
 23.  Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig,
      sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal
      han give eder i mit Navn.
 24.  Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I
      skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.
 25.  Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da
      jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud
      forkynde eder om Faderen.
 26.  På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder,
      at jeg vil bede Faderen for eder;
 27.  thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet,
      at jeg er udgået fra Gud.
 28.  Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader
      Verden igen og går til Faderen."
 29.  Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger
      ingen Lignelse.
 30.  Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen
      spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud."
 31.  Jesus svarede dem: "Nu tro I!
 32.  Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes
      hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi
      Faderen er med mig.
 33.  Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I
      Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet
      Verden."



 17
  1.  Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen og
      sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen
      må herliggøre dig,
  2.  ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give
      alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.
  3.  Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande
      Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
  4.  Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning,
      som du har givet mig at gøre.
  5.  Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed,
      som jeg havde hos dig, før Verden var.

  6.  Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet
      mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have
      holdt dit Ord.
  7.  Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
  8.  Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have
      modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de
      have troet, at du har udsendt mig.
  9.  Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som
      du har givet mig; thi de ere dine.
 10.  Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
 11.  Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg
      kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du
      har givet mig, for at de må være et ligesom vi.
 12.  Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har
      givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt,
      uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
 13.  Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at
      de må have min Glæde fuldkommet i sig.
 14.  Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de
      ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
 15.  Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du
      vil bevare dem fra det onde.
 16.  De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
 17.  Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
 18.  Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt
      dem til Verden.
 19.  Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være
      helligede i Sandheden.

 20.  Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved
      deres Ord tro på mig,
 21.  at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig,
      at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har
      udsendt mig.
 22.  Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for
      at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
 23.  jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet,
      for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket
      dem, ligesom du har elsket mig.
 24.  Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har
      givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du
      har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
 25.  Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har
      kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
 26.  Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for
      at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og
      jeg i dem."



 18
  1.  Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over
      Kedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med
      sine Disciple.
  2.  Men også Judas, som forrådte ham, kendte Stedet; thi Jesus
      samledes ofte der med sine Disciple.
  3.  Så tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne og
      Farisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Våben.
  4.  Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han
      frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"
  5.  De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det
      er mig." Men også Judas, som forrådte ham, stod hos dem.
  6.  Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt
      til Jorden.
  7.  Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde:
      "Jesus af Nazareth."
  8.  Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da
      lede efter mig, så lader disse gå!"
  9.  for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede
      ingen af dem, som du har givet mig."
 10.  Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog
      Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men
      Tjeneren hed Malkus.
 11.  Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg
      ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"

 12.  Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da
      Jesus og bandt ham.
 13.  Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til
      Kajfas, som var Ypperstepræst i det År.
 14.  Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Råd, at det var
      gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.
 15.  Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den
      Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus
      i Ypperstepræstens Gård.
 16.  Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som
      var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken
      og førte Peter ind.
 17.  Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: "Er også du af
      dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."
 18.  Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det
      var koldt) og varmede sig; men også Peter stod hos dem og
      varmede sig.
 19.  Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans
      Lære.
 20.  Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har
      altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne
      komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.
 21.  Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte
      til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."
 22.  Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos,
      Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræsten
      således?"
 23.  Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt:
      men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?"
 24.  Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.
 25.  Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er
      også du af hans Disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg
      er ikke."
 26.  En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis
      Øre Peter havde afhugget, siger: "Så jeg dig ikke i Haven med
      ham?"
 27.  Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

 28.  De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det
      var årle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde
      besmittes, men kunde spise Påske,
 29.  Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klagemål føre I
      mod dette Menneske?"
 30.  De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da
      havde vi ikke overgivet ham til dig."
 31.  Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dømmer ham efter eders
      Lov!" Da sagde Jøderne til ham: "Det er os ikke tilladt at
      aflive nogen; "
 32.  for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav
      til Kende, hvilken Død han skulde dø.
 33.  Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte på Jesus og sagde til
      ham: "Er du Jødernes Konge?"
 34.  Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre
      sagt dig det om mig?"
 35.  Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jøde? dit Folk og
      Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du
      gjort?"
 36.  Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige
      af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var
      bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf."
 37.  Da sagde Pilatus til ham: "Du er altså dog en Konge?" Jesus
      svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og
      dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver
      den, som er af Sandheden, hører min Røst."
 38.  Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt
      dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: "Jeg
      finder ingen Skyld hos ham.
 39.  Men I have den Skik, at jeg løslade eder en om Påsken; ville I
      da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
 40.  Da råbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og
      Barabbas var en Røver.



 19
  1.  Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
  2.  Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den på hans
      Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og
      sagde:
  3.  "Hil være dig, du Jødernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.
  4.  Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg fører
      ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld
      hos ham."
  5.  Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen på. Og han siger
      til dem: "Se, hvilket Menneske!"
  6.  Da nu Ypperstepræsterne og Svendene så ham, råbte de og sagde:
      "Korsfæst! korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og
      korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."
  7.  Jøderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han
      skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn."
  8.  Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.
  9.  Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er
      du?"  Men Jesus gav ham intet Svar.
 10.  Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,
      at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at
      korsfæste dig?"
 11.  Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den
      ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til
      dig, større Synd."
 12.  Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte og
      sagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver
      den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren."
 13.  Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig på
      Dommersædet, på det Sted, som kaldes Stenlagt, men på Hebraisk
      Gabbatha;
 14.  men det var Beredelsens dag i Påsken, ved den sjette Time. Og
      han siger til Jøderne: "Se, eders Konge!"
 15.  De råbte nu: "Bort, bort med ham! korsfæst ham!" Pilatus siger
      til dem: "Skal jeg korsfæste eders Konge?" Ypperstepræsterne
      svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."
 16.  Så overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu
      Jesus;

 17.  og han bar selv sit Kors og gik ud til det såkaldte
      "Hovedskalsted", som hedder på Hebraisk Golgatha,
 18.  hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver Side,
      men Jesus midt imellem.
 19.  Men Pilatus havde også skrevet en Overskrift og sat den på
      Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge."
 20.  Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor
      Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven på
      Hebraisk, Latin og Græsk.
 21.  Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke:
      Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge."
 22.  Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."
 23.  Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder
      og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes
      Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt
      igennem.
 24.  Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, men
      kaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skulde
      opfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig og
      kastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene.
 25.  Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria,
      Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
 26.  Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos,
      siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn."
 27.  Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra
      den time tog Disciplen hende hjem til sit.
 28.  Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at
      Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster."
 29.  Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af
      Eddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund.
 30.  Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"
      og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.

 31.  Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene
      måtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde
      blive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
 32.  Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den
      anden; som vare korsfæstede med ham.
 33.  Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste
      de ikke hans Ben.
 34.  Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks
      flød der Blod og Vand ud.
 35.  Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er
      sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro.
 36.  Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet
      Ben skal sønderbrydes derpå".
 37.  Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,
      hvem de have gennemstunget."

 38.  Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt,
      af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage
      Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu
      Legeme.
 39.  Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om
      Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent
      hundrede Pund.
 40.  De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de
      vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.
 41.  Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i
      Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
 42.  Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld,
      efterdi Graven var nær.



 20
  1.  Men på den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene årle,
      medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen
      fra Graven,
  2.  Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden
      Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have
      borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt
      ham."
  3.  Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
  4.  Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere
      end Peter, og kom først til Graven.
  5.  Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik
      dog ikke ind.
  6.  Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven
      og så Linklæderne ligge der
  7.  og Tørklædet, som han havde haft på sit Hoved, ikke liggende ved
      Linklæderne, men sammenrullet på et Sted for sig selv.
  8.  Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først til
      Graven, ind, og han så og troede.
  9.  Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de
      døde.
 10.  Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

 11.  Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd,
      kiggede hun ind i Graven,
 12.  og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en
      ved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.
 13.  Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til
      dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor
      de have lagt ham."
 14.  Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå
      der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
 15.  Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du
      efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre!
      dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham,
      så vil jeg tage ham."
 16.  Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til
      ham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
 17.  Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke
      opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg
      farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders
      Gud."
 18.  Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set
      Herren," og at han havde sagt hende dette.

 19.  Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og
      Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt
      for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger
      til dem: "Fred være med eder!"
 20.  Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin
      Side. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.
 21.  Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med eder! Ligesom
      Faderen har udsendt mig, således sender også jeg eder."
 22.  Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger til
      dem: "Modtager den Helligånd!
 23.  Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte
      Forladelse, dem er den nægtet."
 24.  Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke
      hos dem, da Jesus kom.
 25.  De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men
      han sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder og
      stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side,
      vil jeg ingenlunde tro."

 26.  Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med
      dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt
      iblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"
 27.  Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mine
      Hænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikke
      vantro, men troende!"
 28.  Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"
 29.  Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige
      ere de, som ikke have set og dog troet."

 30.  Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn,
      som ikke ere skrevne i denne Bog.
 31.  Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus,
      Guds Søn, og for at I, når I tro, skulle have Livet i hans Navn.



 21
  1.  Siden åbenbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias
      Søen; men han åbenbarede sig således.
  2.  Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael
      fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans,
      Disciple vare sammen.
  3.  Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige til
      ham: "Også vi gå med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og
      den Nat fangede de intet.
  4.  Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste
      Disciplene ikke, at det var Jesus.
  5.  Jesus siger da til dem: "Børnlille! have I noget at spise?" De
      svarede ham: "Nej."
  6.  Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud på højre Side af
      Skibet, så skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formåede
      ikke mere at drage det for Fiskenes Mængde.
  7.  Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er
      Herren." Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt han
      sin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig i
      Søen.
  8.  Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra
      Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig
      Garnet med Fiskene.
  9.  Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpå og
      Brød.
 10.  Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede."
 11.  Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk,
      et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare så
      mange, sønderreves Garnet ikke.
 12.  Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af
      Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at
      det var Herren.
 13.  Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også
      Fiskene.
 14.  Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus åbenbarede sig for
      sine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.

 15.  Da de nu havde holdt Måltid, siger Jesus til Simon Peter:
      "Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?" Han siger
      til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kær." Han siger til
      ham: "Vogt mine Lam!"
 16.  Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn,
      elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg
      har dig kær."  Han siger til ham: "Vær Hyrde for mine Får!"
 17.  Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, har du
      mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde til
      ham: "Har du mig kær?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender
      alle Ting, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham:
      "Vogt mine Får!
 18.  Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du
      selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver
      gammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde op
      om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil."
 19.  Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde
      herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham:
      "Følg mig!"

 20.  Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, og
      som også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre!
      hvem er den, som forråder dig?"
 21.  Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes
      skal det gå denne?"
 22.  Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil
      jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!"
 23.  Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dør
      ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde
      dø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer,
      hvad vedkommer det dig?"
 24.  Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet
      dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.

 25.  Men der er også mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom
      de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden
      kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.