Efeserne


 1
  1.  Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
      ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
  2.  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
      velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i
      Kristus,
  4.  ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til
      at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
  5.  idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig
      ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
  6.  til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den
      elskede,
  7.  i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
      efter hans Nådes Rigdom,
  8.  som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
  9.  idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
      velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
 10.  for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
      sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
      som er på Jorden, i ham,
 11.  i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans
      Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
 12.  for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
      havde håbet på Kristus,
 13.  i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
      Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med
      Forjættelsens hellige Ånd,
 14.  som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for
      hans Herlighed.

 15.  derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den
      Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
 16.  ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
      Bønner om,
 17.  at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder
      Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
 18.  gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb
      er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
      er iblandt de hellige,
 19.  og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som
      tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
 20.  som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og
      satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
 21.  langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
      Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den
      kommende,
 22.  og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over
      alting til Menigheden,
 23.  der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.



 2
  1.  Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
  2.  hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans
      Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er
      virksom i Genstridighedens Børn,
  3.  iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds
      Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur
      Vredes Børn ligesom også de andre,
  4.  men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store
      Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
  5.  også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med
      Kristus - af Nåde ere I frelste!
  6.  og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus
      Jesus,
  7.  for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes
      overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
  8.  Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,
      Guds er Gaven;
  9.  ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
 10.  Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,
      som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

 11.  Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve
      kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med
      Hånden,
 12.  at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels
      Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden
      Gud i Verden.
 13.  Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,
      komne nær til ved Kristi Blod.
 14.  Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød
      Gærdets Skillevæg,
 15.  Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens
      Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt
      Menneske ved at stifte Fred
 16.  og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,
      idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
 17.  Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og
      Fred for dem, som vare nær.
 18.  Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
 19.  Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de
      helliges Medborgere og Guds Husfolk,
 20.  opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet
      Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
 21.  i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt
      Tempel i Herren,
 22.  i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.



 3
  1.  Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange
      for eder, I Hedninger,
  2.  om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev
      given mig til eder,
  3.  at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som
      jeg foran kortelig har skrevet,
  4.  hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi
      Hemmelighed,
  5.  som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn,
      således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og
      Profeter ved Ånden:
  6.  nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og
      meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
  7.  hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev
      given mig ved hans Magts Virkekraft.
  8.  Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at
      forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
  9.  og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed
      er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle
      Ting,
 10.  for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive
      kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
 11.  efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,
      vor Herre,
 12.  i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på
      ham.
 13.  Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som
      jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

 14.  For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,
 15.  fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,
 16.  at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at
      styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;
 17.  at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,
 18.  for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen
      med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og
      Længden og Dybden og Højden er,
 19.  og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at
      I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

 20.  Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det,
      som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,
 21.  ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle
      Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.



 4
  1.  Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at
      vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
  2.  med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære
      over med hverandre i Kærlighed
  3.  og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
  4.  eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb
      i eders Kaldelse;
  5.  een Herre, een Tro, een Dåb,
  6.  een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i
      alle!

  7.  Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
  8.  Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han
      Fanger og gav Menneskene Gaver."
  9.  Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til
      Jordens nedre Egne.
 10.  Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle.
      Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
 11.  Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som
      Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
 12.  til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til
      Kristi Legemes Opbyggelse,
 13.  indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds
      Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
 14.  for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og
      omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil,
      ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
 15.  men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder
      opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
 16.  ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes
      ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels
      tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af
      sig selv i Kærlighed.

 17.  Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere
      vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
 18.  formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge
      af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes
      Forhærdelse,
 19.  de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at
      øve al Urenhed i Havesyge.
 20.  Men I have ikke således lært Kristus,
 21.  om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således
      som Sandhed er i Jesus,
 22.  at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle
      Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
 23.  men fornyes i eders Sinds Ånd
 24.  og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i
      Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

 25.  Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste,
      efterdi vi ere hverandres Lemmer.
 26.  Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders
      Forbitrelse;
 27.  giver ikke heller Djævelen Rum!
 28.  Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre
      det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at
      meddele den, som er i Trang.
 29.  Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er
      god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som
      høre derpå;
 30.  og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede
      til Forløsningens Dag.
 31.  Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse
      blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
 32.  Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende
      hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.



 5
  1.  Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
  2.  og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav
      sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
      velbehagelig Lugt.

  3.  Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes
      iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
  4.  ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt,
      hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
  5.  Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
      havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
      Rige.
  6.  Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
      Vrede over Genstridighedens Børn.
  7.  Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
  8.  Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
      Lysets Børn;
  9.  (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og
      Sandhed,)
 10.  så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
 11.  Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men
      revser dem hellere;
 12.  thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
      sige;
 13.  men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt
      det, som bliver åbenbaret, er Lys.
 14.  Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de
      døde, og Kristus skal lyse for dig!"

 15.  Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
      vise,
 16.  så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
 17.  Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens
      Villie er.
 18.  Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
      Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
 19.  så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser
      og synge og spille i eders Hjerte for Herren
 20.  og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
      Kristi Navn
 21.  og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

 22.  Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som
      under Herren;
 23.  thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er
      Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
 24.  Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således
      skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle
      Ting.
 25.  I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede
      Menigheden og hengav sig selv for den,
 26.  for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
      med et Ord,
 27.  for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
      uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte
      være hellig og ulastelig.
 28.  Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som
      deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
      selv.
 29.  Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og
      plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
 30.  Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
 31.  Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
      ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
 32.  Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
      Menigheden.
 33.  Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv;
      men Hustruen have Ærefrygt for Manden!



 6
  1.  I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
  2.  "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med
      Forjættelse,
  3.  "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
  4.  Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens
      Tugt og Formaning!
  5.  I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i
      eders Hjertes Enfold som Kristus;
  6.  ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men
      som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
  7.  idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for
      Mennesker,
  8.  idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af
      Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
  9.  Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare,
      idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der
      er ikke Persons Anseelse hos ham.

 10.  For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
 11.  Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand
      imod Djævelens snedige Anløb.
 12.  Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne,
      imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod
      Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
 13.  Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod
      på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
 14.  Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte
      Retfærdighedens Panser.
 15.  Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
 16.  og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville
      kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
 17.  og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
 18.  idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og
      ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
 19.  også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min
      Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
 20.  for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have
      Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

 21.  Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går
      mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
      kundgøre eder alt;
 22.  ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende,
      hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders
      Hjerter.

 23.  Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den
      Herre Jesus Kristus!
 24.  Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
      Uforkrænkelighed!