2.Tessalonikerne


 1
  1.  Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
      Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
  2.  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som
      tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes
      Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,
  4.  så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders
      Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de
      Trængsler, som I udstå,
  5.  et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige
      til Guds Rige, for hvilket I også lide;
  6.  hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til
      Gengæld, som trænge eder,
  7.  og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu
      Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
  8.  med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og
      over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
  9.  de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens
      Ansigt og fra hans Vældes Herlighed.
 10.  når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige og
      beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort
      Vidnesbyrd til eder.

 11.  Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte eder
      Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og
      Troens Gerning,
 12.  for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham.
      efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.



 2
  1.  Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi
      Tilkommelse og vor Samling til ham,
  2.  at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller
      forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller
      Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for
      Hånden.
  3.  Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet
      komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
  4.  han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der
      kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel
      og udgiver sig selv for at være Gud.
  5.  Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos
      eder?
  6.  Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares
      i sin Tid.
  7.  Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu
      holder tilbage, først må komme af Vejen
  8.  og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal
      dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses
      Åbenbarelse,
  9.  han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og
      Tegn og Undere
 10.  og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de
      ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive
      frelste.
 11.  Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro
      Løgnen,
 12.  for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men
      fandt Behag i Uretfærdigheden.

 13.  Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren
      elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til
      Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
 14.  hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde
      vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

 15.  Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer,
      hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
 16.  Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har
      elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde,
 17.  han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og
      Tale!



 3
  1.  I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og
      forherliges ligesom hos eder,
  2.  og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen
      er ikke alles.
  3.  Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra
      det onde;
  4.  og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville
      gøre, hvad vi byde.
  5.  Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi
      Udholdenhed!

  6.  Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I
      holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og
      ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
  7.  I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke
      levet uskikkeligt iblandt eder,
  8.  ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med
      Møje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at være nogen af eder
      til Byrde.
  9.  Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et
      Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
 10.  Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen
      ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!
 11.  Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet
      de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
 12.  Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de
      skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.
 13.  Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
 14.  Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker
      eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!
 15.  Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en
      Broder!

 16.  Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle
      Måder!  Herren være med eder alle!
 17.  Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i
      hvert Brev. Således skriver jeg.
 18.  Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!