Judas

  1.  Judas, Jesu Kriti Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede,
      som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
  2.  Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til
      Del!

  3.  I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder
      om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til
      eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er
      bleven overgiven de hellige.
  4.  Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe
      siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom:
      Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og
      fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.

  5.  Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde
      eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land,
      ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
  6.  og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres
      egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke
      til den store Dags Dom;
  7.  ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme
      Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed
      Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds
      Straf.
  8.  Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød,
      foragte Herskab og bespotte Herligheder.
  9.  Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og
      talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men
      sagde: "Herren straffe dig!"
 10.  Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de
      ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de
      sig selv.
 11.  Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i
      Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i
      Horas Genstridighed.
 12.  Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden
      Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer,
      som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange
      døde, oprykkede med Rode;
 13.  vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende
      Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.

 14.  Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da
      han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
 15.  for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle
      deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle
      de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige
      Syndere!"
 16.  Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de
      vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige
      Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.

 17.  I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af
      vor Herres Jesu Kristi Apostle;
 18.  thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som
      vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
 19.  Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have
      Ånd.
 20.  I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro;
      beder i den Helligånd;
 21.  bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor
      Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.
 22.  Og revser nogle, når de tvivle,
 23.  frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over
      andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede
      Kjortel.

 24.  Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille
      eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
 25.  den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus,
      tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu
      og i alle Evigheder! Amen.